Indledning
Må man være tyk og elske sex? Må man spise is på gaden? Må man være glad og gå i stramt tøj? Og hvor mange elskere kan en tyk pige egentlig tillade sig at have?
I denne minidokumentar på to afsnit kommer vi helt tæt på kropsaktivisten Ida, der har været tyk hele sit liv, og som kæmper for retten til at se ud, spise, elske og leve som hun gør, uden at skamme sig.
Midt i Idas liv er også alle elskerne, den konstante jagt på den eneste ene, tårerne og selvhadet, der viser, hvor svært det er at få kærlighed fra andre, når man stadig kæmper med at give den til sig selv.
Indholdsfortegnelse
1. hvilken genre og fortælleform tilhører programmet og hvorfor? Anvend begreberne frontstage, backstage og middel region. Du skal begrunde dit svar.
2. Personkarakteristik:
- Hvem er Ida? Hvad er hendes projekt? Karakteriser Ida ud fra hendes optræden/handlinger og udtalelser i dokumentaren:
- (hvilke tillægsord kan vi bruge om Ida? - husk altid belæg (begrundelser) for dine påstande)
- Hvordan bruges de filmiske virkemidler til at understøtte fremstillingen af Ida og hendes projekt?
3. Hensigt: hvad er dokumentarens hensigt / hvad ønsker den at opnå?
4. Hvad har "Tykke Ida" med kropsfremstilling at gøre?
5. Hvilken holdning til kropsfremstilling i medierne ses direkte eller indirekte i programmet?
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Dette er en mini dokumentarserie, som selvfølgelig er non-fiktion, det vil sige fakta, som er baseret på virkeligheden. Dette gør virkelighedsopfattelen mere troværdig og sandfærdig.
Denne dokumentarserie åbner op for oplevelsen og forståelsen af menneskelige tilstande, og vilkårene i vores samfund.
Dokumentarens Fortællerform er den observerende fortællerform, og det kan jeg se, da seerne er ”en flue på væggen”, og der er travellings og længere indstillinger, der følger personen gennem rummet.
Dertil er der også mange nærbilleder, som er med til at give mulighed for indlevelse og identifikation.
Ida bruger dermed også håndholdt kamera og reallyd for at dokumentere hendes liv og tanker indefra, så seerne får en forståelse for Ida’s udfordringer og kamp for at normalisere det at have lidt ekstra kilo på sidebenene.
Dokumentaren omkring Ida, som er aktiv kropsaktivist, som prøver at normalisere, det at der er plads til alle kroppe og at man IKKE skal se ud på en bestemt måde, for at blive anerkendt og accepteret af omverdenen.
Sociologen Erving Goffman var en berømt forsker i, hvordan mennesker opfører sig over for hinanden. Ifølge ham kan man sammenligne en social situation med en teaterscene.
Her spiller vi en rolle over for andre mennesker, som er vores ”publikum”. Men mest ude i det offentlige rum, hvor vi er ”fremme på scenen” også kaldet frontstage.
Det er vi f.eks. når vi er i skole eller på arbejde. Situationer, hvor folk forventer noget af os, og vi ikke bare kan opføre os, som vi har lyst til. Man kan tydeligt se forskellen på frontstage og backstage hos Ida.
Det kan vi se når hun er i det offentlige rum, f.eks. når hun spiser en is på en bænk i dokumentaren, der er hun mere tilbageholden og spiser en is i ro og mag, samtidig med at hun fortæller at det har hun haft ret svært ved pga.
Hendes størrelse og mange dømmende blikke osv. Pga man forbinder tykke mennesker med at de spiser usundt hele tiden, selvom det er langt fra, er virkeligheden.
(00:38-01:42) Backstage træder frem når hun er derhjemme, der danser hun rundt og smider tøjet, prøver tøj og kan slappe af, da der er mere plads til at være sig selv, da hun ikke skal leve op til andres forventninger.
Skriv et svar