To digte om livet og døden

Uddrag
Livet og døden er to af mange ting, der påvirker et menneskes liv. Mange lever deres liv så godt som muligt, for at ende et godt sted, når de dør. Andre lever deres liv, som det passer dem og tænker ikke på, hvad der sker, når man dør.

Er livet bare en proces, man går igennem, for at forberede sig til det ”rigtige” mål, hvilket er at dø? Eller dør man bare når man har levet sit liv fuldt ud?

Disse ting kommer til udtryk i Adam Oehlenschlägers Lær mig, O skov, at visne glad fra 1813 og Benny Andersens Ode til døden fra 2001. De to digte handler netop omkring måder, man ser forholdet mellem liv og død på.

Da Lær mig, O skov, at visne glad er skrevet i 1813, hører den under perioden, Romantikken. Et typisk digt fra denne periode har en bunden form, dvs. at den præger af det metriske vers, så den forholder sig indenfor en bestemt rytme og rim og har en fast struktur.

Digtet er opbygget af fire strofer med seks vers og indeholder enderim med rimmønstret AABCCB. Da digtet er af bunden form, indeholder det også meget billedsprog og symboler.

”Der grønt mit træ skal herligt stå og sine dybe rødder slå i evighedens sommer.”Strofe 1 vers 4-6

Allerede i starten af digtet er der eksempel på billedsprog. Dette ”træ”, som man hører om i verset, kan ses som et symbol på livets træ. Når man tager i betragtning, at der i titlen står ”visne”, kan man se det, som at mennesket er træet.

I vers to nævnes gule blade, og derefter bliver det grønne træ nævnt. Træet skal stå grønt i paradiset og skal symbolisere håbet og en frisk, ny start i et godt sted. Det er dette det lyriske jeg ønsker.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu