Indholdsfortegnelse
Formål
Teori
Illustration
Apparatur
Kemikalier
Fremgangsmåde
Måleresultater
Behandlet Af Måleresultater
Fejlkilder
Konklusion

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Formål
Formålet er at analysere koncentrationen af citronsyre i både appelsiner og citroner, samtidig med at vi ønsker at etablere en titrerkurve specifikt for citronsyre.

Teori
Såvel appelsiner som citroner indeholder naturligt citronsyre, en trivalent syre, der kan titreres i et enkelt trin. Kemisk set kan citronsyre formelt repræsenteres ved formlen H3Cit, hvor H står for hydrogen.

Titreringsreaktionen vil se således ud:
H3Cit + 3OH- => Cit3- + 3H2O +

Natrium (Na) er en tilskuerion og betragtes derfor ikke i reaktionen, da den ikke har nogen indflydelse. Citronsyre er en svag syre, mens Cit3- er en svag base.

Ifølge reaktionsligningen kan vi konkludere, at syren og basen reagerer i forholdet 1:3. Når ækvivalente mængder blandes, dannes en neutral opløsning. pH-værdien af opløsningen kan derfor bruges til at bestemme ækvivalenspunktet.

En syre er et molekyle eller en ion, der kan afgive en proton, mens en base er et molekyle eller en ion, der kan optage en proton.

Et molekyle eller en ion opfører sig som en syre, hvis den indeholder et hydrogenatom, der er løst bundet.

Et molekyle eller en ion opfører sig som en base, hvis det indeholder en såkaldt "lone-pair", som gør det i stand til at optage H+ fra syren.

En syre-base reaktion (protolyse) indebærer derfor en overførsel af protoner. I syre-basereaktioner vil der altid være en protonacceptor, en base, der optager syrens H+. Generelt kan en syre-base reaktion beskrives på følgende måde:

I denne reaktion reagerer syren næsten fuldstændigt med basen, så reaktionen angives kun med en pil. Processen med at bestemme koncentrationen af en syre eller en base kaldes titrering.

Ved titrering tilsættes afmålte mængder af en baseløsning til en syreløsning for at bestemme den ukendte koncentration ved hjælp af den kendte koncentration af det andet stof.

Under titrering dryppes en syre- eller baseløsning med kendt koncentration ned i prøven, der skal analyseres. I vores forsøg har vi startet med at tilsætte en begrænset mængde NaOH, hvilket gjorde opløsningen sur.

Men ved fortsat tilsætning når vi ækvivalenspunktet for titrereaktionen, hvor citronsyren er blevet forbrugt. Her stopper titreringen.

Ved ækvivalenspunktet indeholder opløsningen hverken citronsyre eller NaOH, men kun vand og Cit3- (se reaktionsskemaet). Hvis tilsætningen fortsættes, tilføres der for meget NaOH, og opløsningen bliver for basisk.