Indledning
”Testamentet” er en dansk dokumentar filmet i 2011. Filmen er instrueret af Christian Sønderby Jepsen, der i midten af 2010 modtog et brev fra en ung mand ved navn Henrik.

Henrik ønskede at få dokumenteret sine oplevelser, med henblik på hans morfars død. Dokumentaren er et portræt af Henrik Ernst Steffensens liv, og de udfordringer hans familie gennemlever efter tragedien. Henriks familie er i opløsning.

Henrik og hans bror Christian præsenterer publikum for diverse opture samt nedture, som familien har gennemlevet. Brødrene har oplevet et stort svigt, hvilket har påvirket deres hverdag samt deres egne små familier.

Dokumentaren er kategoriseret som en observerende dokumentar. Kendetegnene for en dokumentar som denne er blandt andet, at dokumentaren afspejler virkeligheden. Kameraet opererer som fluen på væggen, hvilket er med til at skabe en troværdig stemning.

Denne form for observation bliver blandt andet præsenteret i den første scene, hvor vi bliver introduceret til Henrik og hans bror Christian. Her forholder kameramanden sig passiv, hvilket er med til at skabe en dramatisk stening, mens Henrik præsenterer den historie, kameramanden skal dokumentere.

Dog fremtræder kameramanden aktivt i nogle scener. I disse scener bruges det til at uddybe tidligere svar fra Christian og Henrik. Dette ses blandt andet i slutningen af filmen, hvor Christian befinder sig på ikkestedet: Togperronen. Publikum ser, hvad der sker i personernes liv.

Generelt bliver der ikke brugt voiceover eller kommentarspor i dokumentaren, dette er et af kendetegnene ved en dybdegående dokumentar. Tankerne bag en dokumentar som denne, er at skabe en helt ufiltreret og rå fortælling.