Indledning
Film er en fantastisk kunstnerisk metode til at få os til at føle. Især dokumentarfilm kan være meget medrivende og skabe en næsten virkelig forbindelse mellem seeren og filmen.
En dokumentars overordnede udtryk bærer bl.a. præg af hvordan personerne fremstilles, hvilket miljø vi befinder os i og brugen af fakta- og fiktionskoder.
Dokumentarfilmen “Testamentet” af Christian Sønderby Jepsen fra 2011, bringer Henrik Steffensen, en samfundstaber med både stof- og alkoholmisbrug
i rampelyset og tematiserer netop hvordan en pludselig formue kan skabe krig i en familie præget af social ulighed.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
En anden autencitetsmarkør er Selvom dokumentaren hovedsageligt er præget af live optagelser med reallyd, ser vi også få gange nogle gamle familiebilleder og videoer hvor hovedpersonen Henrik lægger voice-over til.
Særligt familieturen til Thailand i 1998 gjorde indtryk på mig som seer. Gamle klip af Henrik i soveværelset med thailandske prostituerede5 fyldte skærmen imens jeg, som seer, personligt sad tilbage med en følelse af ekstrem forlegenhed og ydmygelse på Henriks vegne.
Med underlægningsmusik spillet i mol, blev en trist og sørgelig stemning understøttet, og sammen med Henriks skrøbelige og forlegne voice-over, sad man tilbage med en hjerteskærende følelse af fuldstændig forvrængede familieværdier.
“Han viste bare hvordan man gjorde. Jeg var ik’ særlig gammel og min far var jo mit forbillede. Sådan gør man det.
Det var det eneste tidspunkt han kunne sige til mig, at han elsker mig”6 lyder det fra Henrik, imens der vises gamle billeder fra ferien.
På alle billederne er sønnerne og deres far omringet af alkohol og letpåklædte piger, hvilket spiller godt sammen med hvordan TV ofte fremstiller socialt udsatte.
Deres prioritering af penge-brug virker ofte helt absurd og især i denne situation. Drengenes far giver et fuldstændig forskruet syn på hvordan verden fungerer.
Man kan stille sig selv spørgsmålet, om drengene havde endt i samme situation som de er i nu, hvor den pludselige mulige formue er deres eneste håb for et bedre liv
hvis faren havde vægtet kvalitetstid og kærlighed højere i deres barn- og ungdom, i stedet for at fremhæve alkohol og fester som den eneste kilde til lykke i livet.
Skriv et svar