Indholdsfortegnelse
Formål:
Apparatur:
Teori: Se s.247-250 i FyABbogen1. Du skal omtale stående bølger på en streng.
Udførelse:
Del 1
Konklusion 1
Del 2
Konklusion 2a:
Konklusion 2b :
Konklusion 2c :
Samlet konklusion.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Formål:
1. At bestemme resonansfrekvenser for strengbølger (defineres som de frekvenser hvor strengen svinger kraftigt med).
2. At undersøge hvordan grundfrekvensen afhænger af strengens længde, hvor hårdt den er opspændt og hvor tung strengen er. Den teoretiske formel for grundtonen er
,
hvor f = frekvensen (Hz), L er strengens længde (meter), F er kraften i strengen, kaldet snorkraften(N) og m1 er strengens masse pr. længde (kg/m).
Apparatur: Fiskesnører, elastikker, lodder, frekvens generator, vibrator og målestok.
Teori: Se s.247-250 i FyABbogen1. Du skal omtale stående bølger på en streng.
Vi sendte en bølge afsted, ved at sætte en snor i den ene ende med en vibrator, som har en bestemt frekvens. Vibratoren og tonegeneratoren, er forbundet med hinanden, så frekvensens kan varieres.
Den anden ende, hænger hen over trissen, og den er forbundet til et lod. Når vi har sendt bølgen afsted, så bevæger den sig, med en konstant hastighed, og når den så rammer enden, kommer den tilbage. Der dannes så en resulterende bølge.
En stående bølge kan altid have flere knudepunkter, og knudepunkterne findes på en stående bølge, hvor der ikke er noget udsving, og bevæger sig derfor ikke med bølgen.
De to endepunkter i en stående bølge vil derfor altid være knudepunkter, da en stående bølge altid er udspændt mellem to faste punkter. Men derudover kan der også være knudepunkter, andre steder på snoren, og bølgen kan så se sådan her ud:
Når bølgelængden halveres, giver den så den dobbelte frekvens, men dette gælder også når der er flere knuder i bølgen, som f.eks. vores tegning (Bølge 2), på tegningen kan vi se, at der er dannet et mønster, og bølgen svinger op og ned.
Skriv et svar