Stoltenbergs tale | Analyse

Indledning
Når livet er allermørkest og føles mere skrøbeligt end nogensinde før – hvad har man da brug for at høre? Kan lyset på nogen måde vinde tilbage?

Få dage efter en historisk tragedie, midt i efterdønningerne deraf, skulle Jens Stoltenberg forsøge at skabe mulighed for dette, i sin tale. Han skulle kunne trøste, uden at diktere sorgens nuancer.

Han skulle gøre fremtiden mulig, uden at negligere nutidens umulighed. En balance han med få virkemidler mestrer.

Indholdsfortegnelse
Opbygning og pointer
Et simpelt sprog med masser af tyngde
En balancegang metres

Uddrag
I forbindelse med terrorangrebet på Utøya d. 22. juli 2011, holdt Norges daværende statsminister, Jens Stoltenberg, en tale til hele landet. Talen fandt sted ved en mindehøjtidelighed i Oslo Domkirke, to dage efter attentatet.

Stoltenberg lægger i sin tale ud med at sætte ord på de følelser han selv, og mange andre nordmænd står med i denne situation, få dage efter angrebet. Han kommer kort ind på de faktiske tal, i form antal døde og sårede.

Midt i talen fortæller han om to ofre, han selv kendte, mere eller mindre personligt. Han nævner på landets værdier, og hvordan de kan hjælpe Norge gennem denne tragedie.

Statsministeren hilser, hen mod slutningen, fra andre statsledere, der sender deres kondolence. Afslutningsvis lader han pårørende vide, at de har hans og resten af landets støtte.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu