Indholdsfortegnelse
Formål:
Teori:
- Redoxreaktioner:
- Ståluld:
- Reaktionen mellem jern og syre:
Apparatur
Kemikalier:
Risici:
Fremgangsmåde:
- Første kemitime:
- Næste kemitime:
Resultater:
Diskussionsspørgsmål:
1. Afstem redoxreaktionen for titreringsreaktion.
2. Beregn stofmængde af KMnO4 i det tilsatte volumen 0.0200 M KMnO4. Noter i skemaet nedenfor.
3. Hvor stor en mængde MnO4 er det i denne stofmængde KMnO4 ?
4. Hvilken stofmængde Fe2 er denne stofmængde MnO4 ækvivalent med?
5. Vi kender nu stofmængden af Fe i den afvejede mængde ståluld, idet vi dog skal huske at gange resultatet med 10, da vi kun analyserede 10.0 mL af det samlede volumen på 100 mL. Beregn massen af Fe og udregn derefter ståluldens jernindhold i masseprocent.
6. Sammenlign resultaterne for de to titreringer og kommentér.
7. Undersøg ved søgning på internet sammensætningen af stål. Svarer det eksperimentelle resultat til det, man kan læse om ståls sammensætning? Hvad er det for et sort stof, som blev frafiltreret efter at stålulden havde reageret med syren?
8. Opløsningen af kaliumpermanganat laves ved at opløse en afvejet mængde KMnO4 i vand. Angiv, hvorledes man skal lave en opløsning, som præcis 0.0200 M.
Fejlkilder:
Konklusion:
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Formål:
Formålet med eksperimentet er at bestemme jernindholdet i ståluld. En afvejet mængde ståluld blandes med overskud af fortyndet svovlsyre, som omdanner jernet til jern(II)ioner: Fe s 2 H aq ! Fe2 aq H g
Derefter bestemmes indholdet af Fe2 ved titrering med en kaliumpermaganatopløsning (ikke afstemt):
Fe2 aq MnO aq ! Fe3 aq Mn2 aq
Teori:
Redoxreaktioner:
Redoxreaktioner er alle de kemiske reaktioner, hvor atomerne får ændret deres oxidationstrin. I redoxreaktioner ses dette ofte som en overførsel af elektroner fra et stof til et andet.
Forskellige stoffer kan have forskellige oxidationstrin, hvis vi tager jern som eksempel, så kan det eksempelvis have oxidationstrin 1,2,3.
Det vil sige at jern henholdvis kan afgive 1, 2 eller 3 elektroner til et andet stom elelr molekyle. Metaller har forskellig evne til at oxidere. Disse er ordnet efter elektronegativitet i spændingsrækken, som ses herunder.
Ståluld:
Betegnelsen stål kan være flere former af jern og carbon, som ofte kan indeholde andre stoffer endnu.
Jern er et tungmetal og udgør med 95% eller mere, den største del af fremstillingen af stål.
Der findes mange forskelliger typer stål, som både afhænger, hvilke stoffer der er i, men også hvor meget der er i.
Under fremstillingen af stål prøver man at holde forureninger mindst muligt nede. I slutningen af processen skal der gerne være mellem 0,002% - 2,1% karbon i stålet. Indholdet af jern i ståluld skal altså derfor mindst være 97.9%.
Reaktionen mellem jern og syre:
Ståluld består primært af jernatomer. For at afstemme mængden af jernatomer i ståluld skal jernatomer derfor fjernes fra stålulden, hvilket man gør ved at jernatomerne bliver til jernioner.
Det kan man gøre ved at tilsætte svovlsyre i en opløsning med vand. Jern kan nemlig blive opløst af svovlsyre fordi jern står til venstre for dihydrogen i spændingsrækken, hvilket gør jern til et ikke ædelt metal som derfor kan opløses i syre.
Den reaktion der sker når jernatomerne kommer i en vandig opløsning med svovlsyre, viser hvordan jernatomerne bliver omdannet til jernioner, Fe s 2 H aq ! Fe2 aq H g
Skriv et svar