Indledning
Den økonomiske krisis har kastet sin skygge over det danske samfund, og nødvendigheden af økonomisk beskæring er uomgængelig.

Fra regeringens koral, planlægges der en omstrukturering af SU-systemet i løbet af foråret 2013. Målet med denne reform, som regeringen har sat sig, er at skrabe 2 milliarder kroner sammen samtidig med at accelerere de studerendes rejse gennem deres uddannelsesforløb.

Dog rejser spørgsmålet sig: Har regeringen potentiale til at sikre opbakning til nedskæringer af SU'en, og i så fald, med hvem skal de søge kompromis?

Indholdsfortegnelse
Abstract 2
Indledning 4
Partiernes Stillingtagen 4
Retorik Og Diskurs 7
Regeringens Hovedbrud 11
Den Endelige Forhandling 13
Konklusion 16
Litteraturliste 17

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Retorik og diskurs
Diskussionen om SU-reformen kan i en grov opdeling opdeles i to fronter:

På den ene side findes de partier, der er villige til at trimme SU'en for at styrke finanserne og fremskynde de studerendes progression, mens der på den anden side er dem, der insisterer på, at der ikke må forekomme indskrænkninger i SU-systemet, og at de unge skal have den nødvendige tid til deres uddannelsesforløb.

Én af de diskurser, der ofte bliver brugt fra den første gruppe, er ”Hvis vi fjerner det ekstra studieår, så den studerende kun kan få SU i den normeret tid for uddannelsen, kommer den studerende hurtigere igennem og står til rådighed for arbejdsmarkedet.”

Dette diskurs er blevet flittigt fremført af mange regeringspolitikere, især fra Socialdemokraterne (S) og Radikale Venstre (RV).

De står vedholdende fast på, at ved at begrænse muligheden for SU til kun at dække den nøjagtige normerede uddannelsesperiode, vil det føre til en accelereret studieafslutning og dermed en tidligere indtræden på arbejdsmarkedet, hvilket i sidste ende vil generere skatteindtægter til statskassen.

De forsøger at retfærdiggøre beskæringer i SU'en ved at præsentere løsningen som en "win-win-situation," hvor penge strømmer ind fra to kilder – bade gennem en begrænset SU-periode og øget skatteindtægt.

Samtidig vil de studerende gennemføre deres uddannelse hurtigere. Forslaget går imod partiernes grundlæggende holdninger, og dette er politikerne klar over.

Derfor skal det præsenteres på en måde, der kan overbevise vælgerne. Om dette kan lykkes, er dog tvivlsomt.

Venstre (V) og De Konservative (K) anvender også denne diskurs. Forskellen er, at det passer ind i deres partiprogram at stå bag denne holdning og derfor ikke bringer dem i konflikt med deres vælgerskare.