Indledning
I begyndelsen af sin forfatterkarriere begiver H.C. Andersen sig ud på eventyr i den store, vidunderlige verden. På en af hans rejser finder han vej til Italien.
Resultatet af dette eventyr bliver hans første roman, "Improvisatoren," der så dagens lys i 1835. Bogen markerer begyndelsen på en serie af i alt syv utroligt detaljerede beskrivelser af hans rejseoplevelser.
Romanen tager os med ind i den unge digter Antonio's liv. Antonio bor i Rom sammen med sin mor, indtil den dag hun pludselig går bort.
På blot 9 år ender han i en ulykkelig situation, hvor han står uden både hjem og forældre. Han bliver kort tid efter optaget i en kærlig families varetægt udenfor Rom, indtil den velstående Borghese-familie fra byen overtager hans omsorg.
Familien sikrer hans fremtid ved at sende ham til jesuitskolen, hvor han får en fremragende uddannelse og alt, hvad dertil hører. Men Antonios hjerte går i stå over den smukke sangerinde Annunziata, og det fører til udfordringer.
Indholdsfortegnelse
Indledning
Titel
Resumé
Analyse og fortolkning med særlig henblik på romantiske træk
Komposition
Tid
Bogens hovedkonflikter
Sted
Romantiske træk
Miljø
Personkarakteristik af Antonio
Bipersoner
Tema
Budskab
H.C. Andersens liv
Sammenhængen mellem Improvisatoren og H.C. Andersens liv
Konklusion
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Sted:
Bogens begivenheder folder sig ud i det maleriske sydlige Italien, nærmere betegnet Rom. Ikke desto mindre tager hovedpersonen os med på en rejse gennem landet, hvor vi følger hans færd.
Denne rejse omfatter betagende byer som Napoli, Venedig og Milano. Italien som helhed fremstår som et land, hvis himmel er malet med en fortryllende dybblå farve.
Solnedgangen maler et skønt kalejdoskop af farver, mens skyernes violette nuancer hænger lavt over den gyldne jord.
Romantiske træk:
Romantikken spirer som en gren fra rationalismens stamme og indfinder sig i Danmark omkring 1800-tallet.
Denne bevægelse lægger sin prægnante præg på litteraturen, musikken og billedkunsten. Dens formål var at bryde med rationalismens forsøg på at omforme verden gennem politik.
Romantikkens filosofi stræber efter det flygtige: drømmene, fantasierne og især meningen med tilværelsen.
Naturen hylles af romantikerne, og tanken om organismen væves ind i deres tænkning – hvor verden ses som én stor sammenhængende organisme. Denne dybtgående idé afspejles tydeligt i litteraturen fra denne epoke.
Omkring 1830 tager romantikken en banebrydende drejning. I stedet for at dyrke det enkelte og individuelle, går fokus mod eksistentielle stridigheder som erotik og skønhed.
Alt, der adskiller sig fra det normale, fanger kunstnernes interesse. Denne nye tilgang til tænkning og kreativitet går under navnet romantisme. Denne bemærkelsesværdige periode strækker sig frem til midten af 1800-tallet.
Skriv et svar