Indledning
Europæisk musikhistorie følger en lang vej, hvor vi med stor indsigt kan inddele perioderne i kategorier og forstå musikkens foretrukne disciplin.
Historien begynder med den gregorianske sang, som senere udvikler sig til dur- og mol-toneskalaer i Bachs værker under barokken.
Musikken bevæger sig gradvist gennem renæssancen, videre til wienerklassikken og romantikken, for til sidst at kulminere i senromantikken.
Herfra bliver vejen mere mangfoldig og forgrener sig i forskellige retninger, såsom impressionismen og ekspressionismen. Det er netop disse to perioder, som den efterfølgende opgave vil fokusere på.
I overensstemmelse med opgavens formulering på titelbladet vil opgaven undersøge stykkerne "Nuages" fra Claude Debussys "Trois Nocturnes" og Arnold Schönbergs 1. sats fra hans 2. strygekvartet, Op. 10.
En analyse af disse værkers harmonik og stilistiske træk vil danne grundlag for at beskrive og diskutere karakteristika ved impressionismen og ekspressionismen. Dette kræver imidlertid en baggrundsforståelse af senromantikkens træk.
Derfor vil der også inkluderes en kort beskrivelse af strømningerne inden for senromantikken samt en kort sektion om Debussy og Schönberg.
Dette afsnit vil ikke udgøre en omfattende biografi, men snarere give et indblik i deres personlighed og udvikling set fra et musikalsk perspektiv.
Opgavens struktur er således opbygget, så man ud fra baggrundsinformation, herunder analyser, kan redegøre for de to perioders karakteristika.
Indholdsfortegnelse
1.1 Indledning ·
2.1 Senromantikken ·
3.1 Kort om Claude Debussy ·
3.2 Kort om Arnold Schönberg ·
4.1 Analyse af ”Nuages” ·
4.2 Opsamling af ”Nuages” ·
4.3 Analyse af ”Strygekvartet nr. 2, op. 10, 1.sats” ·
4.4 Opsamling af ”Strygekvartet nr. 2”… ·
5.1 Impressionisme ·
5.2 Ekspressionisme ·
6.1 Konklusion ·
7.1 Litteraturliste ·
8.1 Diskografi ·
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Tonerne for dette tema, som vi vil betegne som b1, er konstrueret ud fra en F#-dur pentaton skala - en skala bestående af fem toner: fis, gis, ais, cis og dis. Dette tema akkompagneres af en D#-dur akkord, der funktionsmæssigt ligger ret fjernt fra F#-dur.
I takt 66 bemærker vi noget, der ligner et motiv fra A-sektionen. Fra takt 71 efterligner violinerne, bratscherne og celloerne temaet fra fløjten og harpen.
Dette sker i en kontekst, der ligner E-dur, men alligevel spilles temaet ikke længere i pentaton skala. Fløjten og harpen genoptager hurtigt b1 i takt 75, hvorefter en afsluttende passage leder ind til A1-sektionen.
Den sidste del af "Nuages" kan karakteriseres som en komprimeret udgave af A-sektionen. Motivmæssigt er der intet nyt. Engelskhornet med sin kortvarige melodi, hornene med deres tritonussignaler og den statiske harmonisering med orgelpunktet fra takt 5-10.
Det eneste nye her er måden, hvorpå orkestret udnyttes. En del af strygerne instrueres til at spille "sur la touche," hvilket på dansk betyder "nær gribebrættet."
Skriv et svar