Indledning
Den danske digter fra 80'erne, Michael Strunge, blev dybt påvirket af den engelske musiker David Bowie.

Adskillige af Strunges digtsamlinger åbner med citater fra David Bowie, der skaber en afgørende tone for hvert værk. I et brev adresseret til Strunge, noteres det af hans nære veninde, Camilla Høiby:

”Bowie var og du er - stjernerne er vigtige men du skal NED PÅ JORDEN og skabe din tid, DIN GENERATION og DINE TANKER.”

I dette brev beskriver Høiby yderst præcist, hvordan Strunge var dybt besat af David Bowie. Denne besættelse satte sit dybe præg på Strunges litteratur - både i form af hans inspirationskilde i Bowie og hans senere forsøg på at distancere sig fra den idol, han havde skabt.

Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Redegørelse
2.1 Pop Art Og Intellektuel Rockmusik
2.2 Modernismen Og Punkbevægelsen
3. Analyse Og Fortolkning
3.1 Intertekstualitet Og Distance Fra Omverden
3.2 at Hæve Sig Over Samfund Og Ungdom
3.3 Menneskelighed Og Kunstner-Identitet
4. Perspektivering
4.1 Caspar Eric
4.2 Yahya Hassan
4.3 Sex Pistols
5. Diskussion
5.1 Hvorfor Er De Ikoniske?
6. Konklusion
7. Litteratur Liste
8. Bilag

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
3.2 At hæve sig over samfund og ungdom
I Michael Strunges digtsamling "Skrigerne!" fra 1980 manifesterer sig en mere aggressiv og uforsonlig version af Strunge.

Digtsamlingen indledes med et citat fra Johnny Rotten, den karismatiske frontfigur i det britiske punkband Sex Pistols: ”VI MENER DET, MAAAAN!”.

Aggressiviteten og punkens attitude, som dette citat bærer med sig, udgør en passende indikator for resten af digtsamlingens voldsomhed og oprør mod konventionerne.

Samlingen er gennemgående skrevet i versaler og med en reduceret brug af tegnsætning, hvor kommaet næsten er fraværende.

Enkelte ord stavet alternativt kan ses som et symbol på frigørelsen fra de grammatiske regler - en form for anarki i det skrevne sprog.

Afslutningsvis indeholder digtsamlingen det længere digt "BØRNENES SKRIG 1980". Her anvendes en vi-fortæller.

Ved at vælge en vi-fortæller taler Strunge ikke kun på egne vegne, men repræsenterer hele en gruppe.

Han forvandler ikke kun sig selv til en del af denne gruppe og udtaler sig ud fra egen synsvinkel, men han lader sine egne tanker fremstå som kollektive tanker for gruppen.

Fortælleren skifter med andre ord fra at være jeg-fortæller til en form for maskeret vi-fortæller. Den skabte vi-fortæller er kønsløs og fungerer som en amalgamering af punkeridentiteter, hvilket gør fortælleren til punkbevægelsens fælles stemme.