Indledning
Indtil 1960'erne havde psykologien ikke tidligere beskæftiget sig med begrebet ondskab. Ondskab blev betragtet som noget ekstremt og blev primært anset for at være en del af psykopatologien.
Ondskab var et komplekst område, som var svært at håndtere, og derfor blev der ofte søgt efter forklaringer baseret på neurologiske årsager eller misdannelser i personlighedsstrukturen.
I dag skylder vi en række teoretikere tak for at have udforsket ondskab, og de har overvejet hvilke kriterier der definerer ondskab. Denne opgave vil blandt andet præsentere nogle af de teorier, der er tilgængelige i dag.
Derudover er den skrækindjagende novelle "The Lottery" af Shirley Jackson blevet analyseret og undersøgt for sine realistiske elementer.
I forlængelse af teorierne og analysen vil vi overveje og undersøge, hvordan et samfund kan retfærdiggøre onde handlinger og hvorfor folk sjældent gør modstand.
Indholdsfortegnelse
Studieretningsopgave (Sro) I 2.g 2015-2016
Abstract
Indledning
Charles H. Cooly
Solomon Asch
Stanley Milgram
Albert Bandura
Lars F.r. H. Larsen
the Lottery
- Fortolkning Samt Perspektivering Af the Lottery
Retfærdiggørelse Af Ondskabsfulde Handlinger I Et Samfund
Afslutning
Litteratur Liste
Bilag
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Efter sine forsøg kunne Milgram konkludere, at mennesker i en lavere magtposition er villige til at overdrage kontrol til dem i en højere magtposition. Denne konklusion blev videreført af den canadisk-amerikanske psykolog Albert Bandura.
Bandura identificerede seks former for moralsk frakobling, hvoraf en teori er tæt forbundet med lydighedseksperimentet. Bandura kalder det "frakobling gennem ansvarsfralæggelse".
Her bringes individets moral og samvittighed i spil, når de påfører direkte skade på andre. Derfor lægger individet ansvaret hos en autoritet eller en større gruppe for at beskytte deres moral og samvittighed.
"Frakobling gennem moralsk retfærdiggørelse" forklarer, at hvis individet kan finde en nødvendighed i at udføre skadelige og ondskabsfulde handlinger, opstår der en følelse af moralsk retfærdighed.
Gerningsmanden finder et argument eller en begrundelse for, at deres handling er berettiget eller nødvendig.
"Frakobling gennem brug af eufemismer" handler om, hvordan vores sprog kan omskrive de skadelige handlinger, der begås.
Ved at bruge eufemismer kan man skjule eller mildne disse handlinger. For eksempel kan man betegne drab på civile under en militæroperation som "bifangst".
"Frakobling gennem fordelagtige sammenligninger" viser, hvordan ens egne grusomme handlinger kan virke mere acceptable ved at sammenligne dem med endnu grusommere handlinger begået af andre.
"Frakobling gennem distancering" forklarer, hvordan man kan ignorere konsekvenserne af ens handlinger ved at distancere sig fra dem.
Dette berører også Milgrams tidligere nævnte forsøg, hvor forsøgspersonerne blev mere påvirkede, når de blev konfronteret med konsekvenserne af deres skadelige handlinger, f.eks. ved at høre et skrig.
Den sidste form er "frakobling gennem dehumanisering", hvor man ser på andre mennesker som mindre værdifulde eller ikke-humane for at retfærdiggøre skadelige handlinger.
Disse seks former for frakobling spiller alle en rolle i forståelsen af, hvordan mennesker kan retfærdiggøre og udføre onde handlinger.
Skriv et svar