Indledning
Du står i Super-Brugsen og er ved at købe dine dagligvare. På hylden ved siden af dig, står et stort udvalg af aviser. Artiklerne deri, handler om alt fra kronprinsessens nye kjole til gårdagens nyhed om terrorangrebet i Nice. Du overvældes af spænende overskrifter, og alle tiltrækker de din opmærksomhed.
Netop dette er kendetegnet ved artikler - alle forøger de at fange din opmærksomhed og det er derfor til ingens overraskelse, når du vælger at tilføje et par af aviserne, til kurven med dagligvare.
Men hvad er det egentlig, der fanger dig ved artiklerne? Hvilke virkemidler skaber en sådan trang til at læse videre i artiklen, så du ”tvinges” til at købe den?
Netop dette har jeg forsøgt at svare på i min analyse af nyhedsartiklen ”Frihed, Lighed, Ondskab”
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Nyhedsartiklen ”Frihed, Lighed, Ondskab” er skrevet af Mette Pedersen, og udgivet i Ekstra Bladet den 16. juli. 2016. Den 16. juli. 2016. er blot to dage efter, at Frankrig er blevet ramt af et makabert terrorangreb. Nyhedsartiklen handler derfor naturligvis om denne tragedie.
Som en af nyhedsartikelens kriterier, er artiklen skabt for at informere og dokumentere den almene dansker om den daværende aktuelle hændelse. Artiklen forsøger på den mest fængende måde, at svare på de klassiske hv-ord og ydermere uddybe med citater fra forskellige kilder - således at vi herhjemme får den bedste forståelse af hændelsen.
Kigger vi på opbygningen af nyhedsartiklen er det tydeligt, at journalisten har gjort brug af ”nyhedstrekanten”. Allerede i underrubrikken præsenteres vi for ”konklusionen” af artiklen.
Underrubrikken lyder: ”Med en hvid lastbil som våben dræbte en 32-årig mand torsdag mindst 84 mennesker i Nice - heriblandt ti børn” Altså er det allervigtigste, (hvad der er sket og konsekvensen af hændelsen) allerede præsenteret helt i starten af artiklen.
Skriv et svar