Indledning
”At hæve Kvinden i aandelig, sædelig og økonomisk henseende”1 var den betonede hensigt i Dansk Kvindesamfunds første formålsparagraf og netop kvindespørgsmålet blev under det moderne gennembrud sat under debat2
idet der blev peget på, at kvinderne burde have samme rettigheder som mændene både seksuelt, socialt, økonomisk og juridisk.
I følgende opgave undersøges borgerskabets kvinders muligheder og begrænsninger i slutningen af 1800-tallet.
Opgaven indledes med en redegørelse og en historiefaglig analyse af en mands erindringer om familiens kvinder.
Herefter følger en analyse og fortolkning af Herman Bangs fiktive novelle ”Irene Holm”, der trods den fiktive genre kan være med til at give et billede af datidens tendenser i forhold til kvinders rolle i samfundet.
Som afslutning vurderes, hvad der gjorde det muligt for kvinderne i den givne tidsperiode at bryde normerne.
Indholdsfortegnelse
INDLEDNING 3
REDEGØRELSE SAMT HISTORIEFAGLIG ANALYSE 3
ANALYSE OG FORTOLKNING AF ”IRENE HOLM” 6
VURDERING 9
KONKLUSION 10
KILDE- OG LITTERATURLISTE 11
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I 1849 tilkæmpede borgerskabets mænd sig Danmarks første grundlov, som sikrede deres rettigheder, men ikke bl.a. fruentimmeres.3 Samfundet var patriarkalsk organiseret, og kvinden blev ikke set som jævnbyrdig med manden.
I familierne fungerede manden som repræsentant udadtil og kvinden som ansvarlig for husholdning og børneopdragelse.
Da kvinder ingen valgret havde, stemte manden på hussholdningens vegne. Kvinden var heller ikke, som manden, personligt myndig, men derimod undergivet sin nærmeste mandlige slægtning, såsom ægtefælle, far eller søn.
På arveretten var også et tydeligt skel mellem kønnene, da datterens arveandel kun udgjorde halvdelen af sønnens.4 Målet for borgerskabets kvinder var altså at blive gift med en mand af god familie5.
Det var derved ikke nødvendigt for borgerskabets kvinder at være erhvervsaktive, som mange kvinder i landbo- og arbejdsfamilier.
En anden årsag til, at kvinderne var arbejdsløse, var de snævre uddannelses- og erhvervsmuligheder for kvinden under tiden.6
Kvinder blev set som uselvstændige individer og i kilden ”EN MANDS ERINDRINGER OM SIN HUSTRU OG SIN DATTER” tydeliggøres deres rolle i borgerskabsfamilien og mandens forventninger dertil.
Uddragets afsender er Henrik Scharling og er fra erindringsbogen Livsminder, som blev udgivet i 1919. Scharling har også ladet uddrag af sin datters, Emmy, dagbog trykke i sine erindringer.
I første del af uddraget skildrer Scharling om sin hustru, Elisabeth Tuxen. Han fortæller bl.a. hvordan hun opvartede ham.
Dette ses fx i følgende citat: ”Hun hørte opmærksomt til og opmuntrede mig, naar jeg stundom kunde føle mig træt eller tvivlrådig og gav mig derved fornyet Lyst til at tage Fat”7.
Samtidig giver Scharling udtryk for, at Elisabeth var ærlig, selvom sandheden kunne være ubehagelig og tilkendegav sin mening.
Scharling ændrede ofte steder i sine tekster, hvis Elisabeth havde kommenteret negativt på dem, men han mente alligevel, at Elisabeth ikke havde haft nogen direkte på indflydelse på hans forfattervirksomhed
men havde stor indirekte påvirkning, som særligt kom til udtryk gennem den glæde og støtte, Elisabeth viste, når hun fulgte med i virksomheden. I følgende citat sætter Scharling ord på Elisabeths indflydelse:
Skriv et svar