Indledning
Selvskabt ondskab fremstår grundlæggende som en uforståelig kraft, hvis dybdegående mysterium både tiltrækker og frastøder vores sind.

Et væld af teorier er blevet udarbejdet i et forsøg på at belyse, hvordan almindelige individer kan blive agenter for umenneskelig ondskab og udføre handlinger, der skærer imod vores fælles menneskelighed.

I søgen efter en forklaring på disse ondskabsfulde gerninger, er der visse grundlæggende betragtninger, der fortjener eftertanke.

Man må grundigt undersøge, om handlingerne kan forstås gennem linserne af udviklingspsykologi eller socialpsykologi, eller måske endda gennem en helt anderledes tilgang.

Ydermere er det vigtigt at tage højde for de omstændigheder, der omgiver de ondskabsfulde handlinger, samt de forskelligartede kulturelle og sociale nuancer, der formes i forbindelse med opfattelsen af ondskab.

En bemærkelsesværdig skelnen mellem den østlige og vestlige verden angår opfattelsen af handlinger.

Derved kan en enkelt handling på den ene side blive anset som grænseoverskridende ondskab, mens den på den anden side opfattes som en respektindgydende, heroisk handling.

I denne specifikke opgave sættes der fokus på teorier inden for socialpsykologien, der søger at forklare dehumaniserende handlingers udfoldelse.

Opmærksomheden rettes mod det nazistiske regimes brug af manipulation og kognitiv omstrukturering, primært gennem propaganda.

Dette gøres med det formål at udforske en mulig forklaring på, hvordan det var muligt at transformere en hel nation med henblik på at udrydde en anden etnisk gruppe.

Indholdsfortegnelse
Abstract
Indledning
Problemformulering
Ondskabsfulde handlinger
Albert Bandura – Moralsk frigørelse
- Moralsk retfærdiggørelse
- Eufemisme
- Sammenligning af handlinger
- Ansvarsforskydning
- Dehumanisering

Kognitiv omstrukturering og manipulation
- Nedbrydningsfasen
- Forandringsfasen
- Opbygningsfasen

Paul Josef Goebbels
- Goebbels’ brug af propaganda
- Volksgemeinschaft
- Goebbels’ iscenesættelse af krigen
- Judenfrage
- Der Ewige Jude

Effekterne og retfærdiggørelsen
Konklusion
Litteraturliste

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Med starten på Anden Verdenskrig blev Goebbels' rolle som propagandaminister afgørende for at formidle budskabet om, at krigen var retfærdiggjort. Det var nødvendigt at overbevise den tyske befolkning om, at krigen kunne vindes.

Den 17. september 1939 klargjorde han de udfordringer, som tyskerne stod over for, nemlig 'plutokratiet' i Storbritannien og USA. Ved at bruge dette begreb associerede han også jøderne med den påståede konflikt mod Tyskland.

Goebbels prioriterede én sandhed om krigen – den, som regimet ønskede at fremme.20 I hans perspektiv havde propagandaopgaven under krigen to facetter.

På den ene side skulle han skærme tyskerne fra fjendtlig propaganda, og på den anden side skulle han også udstille fjenden.

Radio og film udgjorde grundlaget for Goebbels' propaganda, både før og under krigen. Han instruerede, at der ikke måtte rapporteres om tyske tab, da krigen skulle præsenteres som en succes for Tyskland.