Indledning
I denne opgave har jeg valgt at udføre et eksperiment med lydoptagelse, hvor jeg forsøger at demonstrere, at kammertonen har en frekvens på 440 Hz.
Derudover vil jeg diskutere den teoretiske baggrund for lydsvingninger og differentialkvotienterne for sinus, cosinus og tangens. Dette vil jeg gøre ved at bevise visse sætninger og formler.
I afsnittet om teori og praksis vil jeg forsøge at forklare, hvordan disse to begreber er forbundet. Til sidst vil jeg perspektivere og drage en konklusion baseret på opgaven.
Indholdsfortegnelse
1. Summary
2. Indledning
3. Øv5031. Lydoptagelse. Fouriertransformation.
- 3.1 Formål
- 3.2 Materialer 2 3.3 Udførelse
- 3.4 Målinger/beregninger
- 3.5 Teori
- 3.6 Fejlkilder/usikkerheder
- 3.7 Konklusion
4. Svingninger
5. Differentialkvotienter
- 5.1 Sætning 1 8 5.2 Sætning 2 9 5.3 Sætning 3
6. Teori og Praksis
7. Lyde
- 7.1 Guitar-lyde
- 7.2 Lyde fra blæseinstrumenter
- 7.3 Stemmen som en lyd
8. Perspektivering
9. Konklusion
Litteraturliste
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Forbindelsen mellem teori og praksis er afgørende. For at opnå teoretisk viden er det nødvendigt at have noget praktisk at arbejde med.
For eksempel kan man tage en guitar og anslå en streng for at måle perioden og konstanterne. Disse værdier aflæses og anvendes til at opnå den mest nøjagtige information muligt.
Herefter kan man fortsætte ved hjælp af teorien, ligesom jeg gjorde i eksperimentet om lydoptagelse ved hjælp af Fourier-transformation. Forhåbentlig findes der mere præcise apparater til at måle perioden og lignende.
Teorien er altid relevant og brugbar. For eksempel kan den anvendes til at bestemme udbredelseshastigheden af lyd.
Derudover kan teorien om frekvensen bruges til at drage praktiske konklusioner om lyd: Dybe toner har en lav frekvens, mens skingre toner har en høj frekvens.
7. Lyde:
7.1 Guitar-lyde: Når man anslår strengene på en guitar, kan man tydeligt høre, at den tykkeste streng producerer den dybeste tone med den laveste frekvens.
Når man anslår strengen og justerer på stemmeskruen, hvilket øger spændingen, stiger tonens frekvens. Man kan fortsætte med at justere, indtil man opnår de ønskede frekvenser.
Når guitaren er stemt korrekt, kan man spille de 6 toner, der er tilgængelige på guitaren. Men hvis man placerer en finger på gribebrættet, ændres tonehøjden. Når strengen forkortes ved at placere fingeren på den, stiger tonens højde.
Ved at placere fingrene på forskellige steder på gribebrættet kan man spille flere toner. Resonansfrekvenserne for en svingende streng afhænger af strengens længde, dens masse pr. længde og spændingen i strengen.
Disse resonansfrekvenser kaldes også for partialtoner. Der er et bestemt system i partialtonernes frekvenser, som følger en bestemt regel.
I denne ligning repræsenterer n et helt tal, som angiver nummeret på den pågældende partialtone. Den første partialtone er altid grundtonen, og de efterfølgende toner er overtonerne, såsom 2, 3, 4 osv.
Skriv et svar