Indledning
I denne rapport vil jeg fortælle om bølger, svingninger, lyd og lys. Jeg vil komme ind på deres funktion i hverdagen. F.eks. når vi taler er der lydbølger og svingninger i luften, eller når fx en bro såsom Tacoma broen gik i selvsving.

Tacoma Narrows-broen som i USA var verdens tredjelængste hængebro, da den åbnede i juli 1940. Den titel bar den dog kun i fire måneder, for den 7. november kollapsede broen under omstændigheder, der var som taget ud af en tegneserie.

Den dag blæste en hård kuling med ca. 65 km/t., og fordi broen ikke var bygget aerodynamisk korrekt og "fangede" vinden, gik den i selvsving.

Samtidig fik vindens konstante hastighed broen til at gå i resonans (vinden kan få hængebroer til at svinge fra side til side, og der kan opstå resonans, hvor små svingninger forstærker hinanden, især hvis de er bygget forkert) så svingningerne blev voldsommere og voldsommere, og Tacoma broen som til sidst brød sammen, kun et år efter at den var færdig.

Broen var bygget alt for spinkel i forhold til længden.

Indholdsfortegnelse
Indledning
Bølger
Svingninger
Lyd
Undersøgelser
1. Bølgelængden af lys (Lys)
2. Polarisering af lys (Lys)
1. Lydens fart (Lyd)
2. Frekvens og hørelse (Lyd)
Perspektivering

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Bølgeegenskaber for lys kan vises med en laserpen. Laserlys har kun en bestemt bølgelængde, det betyder at alle bølgerne svinger ”i takt” og går i samme retning.

Når laserlys, går igennem et spaltepar eller et gitter, kan man finde steder, hvor bølgetoppene forstærker hinanden (konstruktiv interferens). Samtidig vil der være steder, hvor lysbølgerne er ude af fase og derfor slukker de hinanden (destruktiv interferens).

Et optisk gitter er en plade med mange spalter, jeg har anbragt efter tur et optisk gitter foran laserlyset, et med 100 spalter pr. mm, derefter 300 spalter pr. mm og endelig 600 spalter pr. mm.

I et gitter med 100 spalter pr. mm er afstanden mellem to spalter 1/100 mm, medens den kun vil være 1/300 mm i et gitter med 300 spalter og et gitter med 1/600 har 600 spalter pr. mm.

Jeg kan se at jo tættere spalterne er på hinanden, jo større bliver afstanden mellem interferensstriberne, og jo færre striber er der.

Det samme gælder også for lysbølger. Hvidt lys består af hele spektret af synligt lys. Man kan bruge en prisme til at opdele lyset i dets spektrum, så man kan se alle farverne bredt ud, ligesom en regnbue. I en rigtig regnbue er det regndråberne, der virker som prismer.

Et spektrum er opdelingen af elektromagnetisk stråling efter bølgelængde, energi eller frekvens. Vores øje kan kun se en lille del af spektret, nemlig den del, vi kalder for synligt lys. Ved lavere energier findes radio- og mikrobølger, hvorimod røntgen- og gammastråler har højere energi end synligt lys.

Stjerner udsender en del energi i andre former for stråling end synligt lys, og mange astronomiske fænomener udsender kun stråling i den ikke-synlige del af spektret. Så det er vigtigt at observere i hele det elektromagnetiske spektrum i astronomi.

Synligt lys har en bølgelængde fra 380 til 750 nm. Menneskets øjne har udviklet sig til at se i dette interval, fordi Solen udsender det meste af sin stråling i form af synligt lys.

Nogle dyrearter har dog udviklet sig til at kunne se infrarødt eller ultraviolet lys også. Man har taget billeder af fuglearter i ultraviolet lys, der viser farverige mønstre på en ellers ensfarvet fugl.