Indledning
Jordens udledning af CO2 er et velkendt problem over hele verden. Hvordan kan vi mindske udledningen, og hvorfor er mængden af CO2 i luften steget så meget? Hvordan vil verden se ud om bare 50 år?
Disse spørgsmål besvares af Al Gore i filmen "En ubekvem sandhed". I denne opgave vil jeg analysere filmen og fokusere specielt på den effekt, som Al Gores illustrationer og data har.
Jeg vil også kommentere, om dette kan virke manipulerende og påvirke modtageren og publikum i deres meningsdannelse. Efter at have analyseret dokumentaren vil jeg kort gennemgå de tre vækstmodeller: lineær, eksponentiel og logistisk vækst.
Derefter vil jeg analysere tabellen om atmosfærens indhold af kuldioxid, som er vedlagt som bilag. Baseret på tabellens data vil jeg foretage en fremtidsprognose for atmosfærens indhold af kuldioxid i år 2050 og år 3000.
Indholdsfortegnelse
Indledning
”En Ubekvem Sandhed”
Analyse
Lineær, Ekspotentiel10- Og Logistiskvækst
Analyse Af Datamateriale Fra Bilaget Om Atmosfærens Indhold Af Kuldioxid
Konklusion
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Dokumentaren benytter sig i stor udstrækning af retoriske virkemidler. Især patos, som appellerer til følelser, spiller en stor rolle.
Guggenheim og Gore præsenterer seerne en lang række billeder af ofrene for de mange naturkatastrofer, som Gore mener er forårsaget af den globale opvarmning.
Gennem patos forsøger Guggenheim og Gore at skabe empati hos modtagerne ved indirekte at appellere til følelsesmæssige situationer. Logos, som baserer sig på fakta og data, bliver også anvendt.
Al Gore præsenterer konstant statistikker, diagrammer osv., som nævnt tidligere. Ethos, som omhandler personlighed, troværdighed og omdømme, kan også siges at blive brugt i høj grad.
Al Gore er uden tvivl en personlighed, der via sin tidligere rolle som vicepræsident og præsidentkandidat har opnået et godt omdømme og troværdighed. Humor er også et væsentligt virkemiddel, der kommer til udtryk i hans foredrag.
Scenen, hvor Al Gore forklarer drivhuseffekten med en kedelig model og derefter gør det lidt sjovere ved at illustrere drivhuseffekten i en tegnefilm inspireret af "The Simpsons" eller "Family Guy", viser dette.
Al Gore henvender sig altså til en meget bred målgruppe. At tale til en så bred målgruppe som muligt er utvivlsomt formålet for en miljøforkæmper som Gore.
Hvis hans påstande, med hjælp fra hans mange kreative animationer, fanger så bred en vifte af mennesker som muligt, kan det siges at have en positiv indflydelse på hans budskab.
Skriv et svar