Med udgangspunkt i en analyse af de mexikanske tekster ” Sueños” og ”Sobre Piedras Con Lagartijos” fra Al Otro Lado – El Sueño Americano ønskes en redegørelse for mexikanernes livssituation, som kommer til udtryk i de mexikanske immigranters ønske om at immigrere til USA.
På baggrund af bilag 2, ønskes dernæst en komparativ analyse af sociale og økonomiske vilkår i Mexico og USA.
Afslutningsvis en diskussion af de konsekvenser, som mødet med den amerikanske kultur får for immigranterne. I vurderingen skal bilag 3 indgå.
Indledning
Lige siden USA, også kaldet det forjættede land, blev opdaget af Columbus, har landet været præget af immigration. Mange har gennem tiden taget den lange og farlige rejse for at opnå den amerikansk drøm.
Landet har derfor sidenhen været et melting pot for de mange forskellige nationaliteter. USA er derfor et multikulturelt land, hvor mulighederne er mange, specielt set ud fra mindre velstillede øjne.
Af den grund vælger rigtigt mange mexicanere at migrere til USA. Det er derfor interessant at kigge på hvilke push og pull faktorer der har indflydelse på den høje immigrations rate.
I første del af min opgave vil jeg ud fra teksterne ”Sueños” og ”Sobre Piedras Con Lagartijos” lave en redegørelse for mexikanernes livssituation med udgangspunkt i en analyse.
Dernæst ønsker jeg at lave en komparativ analyse af sociale og økonomiske vilkår i Mexico og USA på baggrund af bilag 2, som vil fremgå i anden del af min opgave.
Afslutningsvis ønsker jeg at diskutere, hvilke konsekvenser mødet med den amerikanske kultur vil få for immigranterne.
Indholdsfortegnelse
Abstract 1
Indledning 4
Mexikanernes livssituation der kommer til udtryk i de mexicanske immigranters ønske om at immigrere til USA 5
De sociale og økonomiske vilkår i Mexico og USA 9
Konsekvenser for immigranterne ved mødet med den amerikanske kultur 11
Konklusion 13
Litteraturliste 14
Bilag 1 15
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Det er henholdsvis de sociale og økonomiske vilkår i USA og Mexico, der er grunden til den høje migrations rade. For at vurdere et lands økonomiske vilkår kan man bl.a. måle landets BNP.
Det måler dog ikke landets rigdom, men derimod den økonomiske aktivitet, hvilket er meget vigtigt for, at et land kan fungere. Det er således et udtryk for, hvor mange penge der bliver brugt i samfundet.
Jo flere penge der bliver brugt, jo flere arbejdspladser og højere indkomster er der i landet, muligheden for at tjene flere penge er altså større.
Dette er en pull-faktor for landet. Økonomisk vækst er vigtig, fordi samfundskagen dermed bliver større, og der bliver mere at fordele af.
Samtidig er økonomisk vækst vigtig, fordi en for lav økonomisk vækst vil betyde arbejdsløshed.
Så BNP er et relevant nøgletal, hvis man vil sammenligne Mexico og USA’s økonomiske og sociale vilkår, hvilket der er gjort i denne del af opgaven for at finde ud af, hvilke faktorer der gør, at så mange migrerer til USA fra Mexico.
BNP i USA er 51.689$ pr. indbygger og i Mexico 18.288$. Det giver et klart billede af, hvor stor forskel der er landene imellem, og hvorfor så mange mexicanere vælger at migrere til USA.
De sidste par år, 2010 og 2011, har der været tendens til en stigende BNP i Mexico, til gengæld var der et markant fald i 2009.
I USA vokser BNP også, men ikke med samme hastighed, Mexico har altså en større vækst end USA, men den er dog ikke så stor, at den inden for en overkommelig fremtid vil udligne sig med USA.
Dette kan altså være en af grundene til, at mexicanerne ønsker at migrere til USA, fordi de der vil få en større del af kagen.
En anden økonomisk faktor der kan have betydning for den høje migration, kunne være skatteprocenten. I Mexico betaler de kun 9,2% i skat, hvorimod man i USA betaler en del mere, nemlig 22,8%.
Dette er et udtryk for, at USA har en meget større offentlig sektor i forhold til Mexico, hvilket fx betyder, at USA højst sandsynligt har en meget bedre infrastruktur, sundhedssektor og socialt sikkerhedsnet.
Det betyder, at hvis man i Mexico bliver syg, arbejdsløs eller bare har dårlige sociale vilkår, kommer staten ikke og hjælper en.
Det kan også understøttes af tallene omkring børnedødeligheden, hvor der i Mexico dør 13 børn ud af 1000, mens der i USA kun dør 6 ud af 1000.
Det er altså mere end en fordobling, årsagen kan være underernæring, fordi familien simpelthen ikke har råd til mad, eller fordi de ikke har råd til at betale det, som det koster at tage på en fødeklinik.
Skriv et svar