Sprogbrug i børneudsendelser | Marianne Rathje

Børn og unges sprogbrug er et aktuelt emne, som er taget op til diskussion flere gange. Taler børn og unge virkelig så grimt til hinanden og hvis de gør skyldes det så børneprogrammer som Panisk Påske der er blevet vist på DR Ultra hen over påsken? En der har taget stilling til dette emne er Marianne Rathje

Uddrag
Marianne Rathje adjunkt ved Institut for Sprog og Kommunikation på Syddansk Universitet ytrer sin utilfredshed af sprogbruget i børneprogrammet Panisk Påske i hendes debatartikel “Sprogbrug i børneudsendelser”, udgivet i Berlingske den 25. april 2015. Den helt centrale problemstilling er at sprogbruget i Panisk Påske, som bliver vist på DR er for aggressivt og for groft. Skældsord som “fuck dig” og “fuck ham” indgår i børneprogrammet, hvor det allerede på kort tid har sat sig et varigt aftryk på Marianne Rathjes niårige datter. Det er dog ikke kun Marianne Rathjes datter som overfører det aggressive sprog, de har hørt i Panisk Påske videre til hverdagen, der er flere af hendes kammerater som gør det samme. Dette bekymrer Marianne Rathje. Frekvensen af baneord i Panisk Påske er på over ét i minuttet, dette er er voldsomt mener Marianna Rathje. Det aggressive og grove sprog påvirker børnene, hvor det ikke er med til at sætte en stopper for mobning på de danske skoler. Rathje er bekymret for at børnene ender med at tro at det er normen for, hvordan andre børn taler sammen. Her insisterer Marianne Rathje på at DR som tv-kanal har et ansvar for at lave tv som er gavnligt for børn, hvor der er en sproglig grænse.

Marianne Rathjes indledning som på latin også kaldes exordium består af et levende sprog. Hun indleder sin problemformulering med en opremsning som skaber et billede for læseren: “Påsken er for længst ovre. Karrysild, snaps og påskeæg er pakket væk. Men påsken har sat sig et varigt aftryk på nogle danske børns sprog”. Hun gør brug af begrebet evidentia, som betyder virkeliggørelse. Når man bruger evidentia, benytter man sproget til at aktivere modtagernes fantasi og får dem til at skabe mentale billeder. Hun får skabt billedet af dansk påske. Når Marianne Rathje skriver at påsken har sat sig et varigt aftryk på nogle af danske børns sprog mener hun det ironisk og refererer ikke til den rigtige påske, men til børneprogrammet Panisk Påske. Hun leger med ordet og dets betydning, hvor det i faget retorik bliver betegnet som ordspil. Ordspillet og den levende beskrevet indledning harmonerer godt sammen og Rathje formår at fange modtagernes opmærksomhed, hvor hun på samme tid også virker nærværende.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu