Indledning
For 40 år tilbage var genteknologi en sjældenhed i samtale. Mange betragtede det som noget, der blev udforsket af forskere i fjerne lande, og mange mente ikke, at det var en praktisk anvendelig teknologi.

Ikke desto mindre blev der allerede i 1983 fremstillet insulin til behandling af diabetes ved hjælp af genteknologi. Forskerne nærede store ambitioner for de muligheder, den nye teknologi kunne åbne op for, og udviklingen tog hurtigt fart.

Den første plantegenmanipulation blev gennemført i 1984, og snart efter begyndte genmanipulerede afgrøder at dukke op på markerne. I 1997 dækkede genmodificerede afgrøder en samlet global dyrkningsareal på 11 millioner hektar.

Året efter var dette tal mere end fordoblet til 28 millioner hektar. De genmanipulerede afgrøder domineres hovedsageligt af majs og soja, men der findes også dyrkning af bomuld, raps og kartofler.

Betegnet som GM-afgrøder udgør de en betydelig del af landbrugssektoren, især i USA. I dag udgør genmodificeret soja 88-90 % af verdens samlede sojaproduktion.

På trods af de omfattende muligheder, som genetisk modificerede organismer (forkortet GMO) bringer med sig, rejser de også en række udfordringer inden for miljø, sundhed og etik.

Af denne grund har jeg valgt at fokusere på genteknologi og etik i mit studieretningsprojekt, hvor jeg vil undersøge de genmanipulerede afgrøder samt de miljømæssige, sundhedsmæssige og etiske problemstillinger, de giver anledning til.

Indholdsfortegnelse
Titelblad
Opgaveformulering
Abstract
Indledning
Redegørelse for gensplejsningsteknik
Brug af genteknologi og fordele, ulemper og problemstillinger ved dette
Risiko- og sikkerhedsvurdering af genetisk modificerede planter
Artikel: Kampen om GM-afgrøderne
Formidlingsmæssige valg i artiklen
Konklusion
Kildeliste
- Bøger
- Antologi
- Hjemmesider
- Love
- Dokumentar
- Figurer
- Bøger
- Hjemmesider
- Kilder til artikel
- Antologi
- Artikel
- Hjemmesider

Bilag 1: ”EU lynbehandler fransk krav om at forbyde gensplejset majs”
Bilag 2: ”DTU-forsker affærdiger GMO-studie ’Jeg har aldrig set noget lignende’”
Bilag 3: ”Forskning trukket tilbage: Gensplejset majs og ukrudtsmiddel giver ikke kræft”

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Inden anvendelsen af genmodificerede produkter i landbrugsproduktionen kan blive en realitet, er de tvunget igennem en omfattende godkendelsesproces. Både i EU og Danmark dikterer "loven om miljø og genteknologi"37 en nøje trinvise progression.

Indledningsvist indledes eksperimenter i laboratorier, og herfra skrider man til forsøg i kontrollerede klimakamre, som beskytter mod pollen spredning. Inden for disse kamre kan man præcist styre klimatiske, næringsmæssige og konkurrencemæssige betingelser.

Såfremt disse eksperimenter manifesterer sig med succes, bliver det muligt for producenten at ansøge om tilladelse til en frilandstest via Skov- og Naturstyrelsen.

Under denne frilandstest analyseres den genmodificerede plantes opførsel under naturlige vækstbetingelser i sammenligning med en almindelig, uforandret plante.

For at forhindre utilsigtet spredning af genet under eksperimentets gang indføres nødvendige sikkerhedsforanstaltninger. Dette indebærer for eksempel implementeringen af en kant omkring forsøgsmarken, kaldet et "randbælte."

Randbæltet, der er 5-10 meter bredt, består af planter af samme art som den genmodificerede, men uden genmodifikation.

Dette forhindrer i høj grad pollen fra den genmodificerede plante i at nå ud over marken. Ydermere kan det overvejes at fjerne alle potentielle modtagerplanter for det modificerede gen i et bredere bælte omkring marken.