Indledning
“Hvis du ikke går med ud og sutter min pik, så fucking ødelægger jeg din karriere. Så ødelægger jeg dig.”
Sådan lød det, da tv-værten Sofie Linde som 18-årig var til julefrokost på sin nye arbejdsplads, Danmarks Radio, når en stor tv-kanon henvendte sig.
Oplevelsen dannede grundlag for hendes tale ved ZULU-awards 2020 i september, og satte pust til den langvarende MeToo-debat om køn og ligestilling.
Sofie Linde er langtfra den eneste kvinde, som oplever chikane og sexisme, og heller ikke den eneste, som åbner op om det.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Man kommer helt tæt på personernes parforhold gennem en stærk dialog, og det bliver herigennem tydeligt, at fortællingen er fra en anden tid, hvor parforholdet som udgangspunkt havde en skæv magtfordeling:
”Herre gud, barn, så skriv du, udgiv blot ikke.” At der vælges et ordvalg som barn til at beskrive Elisabeth, fremgår det, at Hr. Bang føler sig overlegen og bedre.
Elisabeth anses dermed ikke for at være et voksent og ansvarligt individ, med ordentlige kvalifikationer og hendes bedrifter bliver ikke taget seriøst.
Som modsvar tilføjer Elisabeth: ”Man skulle dog tro, at verden engang imellem kunne have godt af at høre noget fra en kvinde.
Og skulle jeg kun udrette uendelig lidt, så har jeg dog derved tilfredsstillet mit krav til mig selv” (s.2 l.29-31).
Hun er målsat og ivrig efter at udrettet noget og pointerer, at det ville gavne samfundet, at for en gang skyld høre fra en kvinde frem for mand.
Dertil er hun beskeden om, størrelsen på hvad hun vil udrette og er i realiteten bare tilfreds, hvis hun får bedrevet blot dette.
De fastsatte kønsroller er mærkbare og ses igen, når Hr. Bang opstiller et scenarie, om bagsiden af en succesfuld udgivelse af Elisabeths bog er udgivet med positiv kritik:
”Er jeg tjent dermed? Alle dine gaver bliver ødslede på fremmede. Til mig har du et distræt smil. Snart bliver jeg dig kun trappetrinet til din lykke: en gammel, kedelig mand” (s.3 l.44-46).
Skriv et svar