Socialdemokratiet og covid-19 udfordringerne | SRO

Problemformulering
Redegør for begrebet binomialtest. I redegørelsen skal du komme ind på begreberne antalsparameter, basissandsynlighed, nulhypotese, signifikansniveau, acceptmængde og kritisk mængde.

På baggrund af folketingsvalget og en selvvalgt måling efter covid-19 udfordringerne skal du undersøge om Mette Frederiksen og socialdemokratiet er gået frem samt hvilke årsager der ligger til grund for Mette Frederiksens stigende popularitet.

Inddrag bilag 1 og resultatet af folketingsvalget. Diskuter hvilke rolle Mette Frederiksen som aktør spiller i Socialdemokratiets stigende popularitet under Covid-19 tilstanden.

Kom herunder ind på hvilke midler Socialdemokratiet tager i anvendelse i den sammenhæng. Inddrag teori om vælger- og partiadfærd samt Bilag 2.

Vurdér konsekvensen af Mink-sagen for tilslutningen til Socialdemokratiet og Mette Frederiksens popularitet. Dvs. er det muligt for Mette Frederiksen at holde samme popularitet. Inddrag Bilag 3.

Indledning
Den globale pandemi og internationale krise covid-19 og dets følger har ændret den politiske spillebane - både internationalt og nationalt.

Særligt foråret 2020, hvor coronaen blussede op i Danmark, påbegyndte den danske regering et omfattende beredskab. I dag florerer epidemien fortsat i vort samfund, hvor virussen stadig præger parlamenter og deres politiske agenda.

I denne opgave bliver der sporet ind på, hvilken indflydelse coronapandemien har haft på Mette Frederiksens og Socialdemokratiets popularitet, og hvilke årsager der ligger til grund for påvirkningen.

Herved, for at kunne besvare problemstillingen, gives en kort redegørelse for binomialtest. Denne metode kan benyttes til at bestemme om covid-19 udfordringerne har bevirket en fremgang i vælgertilslutning til Socialdemokratiet.

Endvidere bliver der foretaget en undersøgelse, om hvorvidt tilslutningen i vælgerstøtte til Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er signifikant.

Undersøgelsen anvendes til at fokusere på hvilke årsager, der har medført stigende popularitet. På baggrund af min redegørelse og undersøgelse

er det derfor muligt at foretage en diskussion, om hvorvidt det er statsministerens rolle som aktør, der begrunder en opadgående støtte til partiet, eller om det er regeringens beredskab og strategier, der ligger til grund for fremgangen.

Til sidst afrundes projektet med en vurdering af Mink- sagen og dens konsekvenser for Mette Frederiksen og Socialdemokratiet

hvor der bliver vurderet på, om den danske statsleder kan holde sin fremgang vha. en beregning på et fælles konfidensinterval for to stikprøver.

Indholdsfortegnelse
Indledning 4
Binomialtest 4
Mette Frederiksens og Socialdemokratiets popularitet 5
- Årsager til politisk fremgang 7
Mette Frederiksens indflydelse som aktør 8
- Regeringen bag 9
Er Mink-skandalen en trussel for Mette Frederiksen og Socialdemokratiet? 10
Konklusion 11
Litteraturliste 13
Bilag 15
- Bilag 1 15
- Bilag 2 16
- Bilag 3 16

Uddrag
I dette afsnit vil jeg redegøre for begrebet binomialtest, der er en såkaldt hypotesetest. Jeg redegør for binomialtest, da jeg kan anvende metoden til at undersøge en potentiel fremgang i tilslutning til Socialdemokratiet senere i opgaven.

For at en binomialtest kan benyttes, så skal der nogenlunde kunne antages, at den observerede situation følger en binomialfordeling.

Binomialfordeling er en sandsynlighedsfordeling, der beskriver situationer eller omstændigheder, hvor det pågældende stokastiske eksperiment gentages med kun to mulige udfald: succes og ikke succes1.

Hermed er et stokastisk eksperiment et forsøg, hvor man ikke på forhånd kan forudsige udfaldet. Derfor opstiller man en nulhypotese, som er et udsagn, der enten skal forkastes eller accepteres.

Man benytter derved en stikprøve, der er udtaget af befolkningen, for at vurdere den påstand, nulhypotesen forudsætter.

Binomialtestens stikprøve bruges til at at kunne udtale sig om populationens udfald. En stikprøve kan tage afsæt i en meningsmåling, som er repræsentativ for en undersøgelse.

Stikprøven er herved den observerede teststørrelse, hvor den tager afsæt i en forventet basissandsynlighed. Basissandsynligheden (betegnes med p) fortæller os sandsynligheden for succes.

Stikprøvens antal kaldes for antalsparameteren (betegnes med n), der med andre ord angiver antallet af gentagelser i basisforsøget.

Sandsynligheden for at acceptere sin nulhypotese, kan man selv afgør ved at sætte en grænse, der kaldes for signifikansniveau2.

Signifikansniveauet er normalt på 5% og bestemmer med andre ord, hvor stor en andel af stikprøven, der er kritiskmængde.

Hvis man fx vil undersøge en ændring i tilslutning til et parti, kan man benytte en tosidet binomialtest. Man skal opsætte en nulhypotese, hvor man efterfølgende udregner en nedre- og øvre grænse vha. spredning og middelværdi.

Resultatet bliver 2 estimeret grænser, hvilket vil sige 2 ca. grænser. Dog for at sikre os, at grænserne er præcise, kan man benytte kommandoen ”bincdf”, der udregner den kumuleret sandsynlighedsfordeling3. Dette interval kaldes acceptmængde.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu