Problemformulering
Problemformuleringen er baseret på baggrund af ovenstående problemstilling og har til formål at analysere Danmarks nuværende økonomiske situation midt i krisen og hvordan COVID-19 har påvirket de samfundsøkonomiske mål og nøgletal.

Endvidere er det væsentligt at vurdere hvilke tiltag og økonomiske politikker, der gør sig mest effektive for at komme ud af krisen.

Indledning
Danmarks økonomi har været i en opadgående kurve siden finanskrisen, men den 11. marts 2020 lukker Danmark ned, som ét land blandt mange.

Op til den 11. marts var lande som Italien, Østrig, Australien og Kina lukket ned, på grund af den nye og meget smitsomme virus; COVID-19 - i folkemunde kaldt corona.

I første omgang var det ikke sikkert hvilke følgevirkninger en sådan krise ville få, da ingen var bevidste om omfanget, og ingen var bekendt med, hvor længe nedlukningen ville vare, selvom der i første omgang var to uger.

Med nedlukninger af store dele af erhvervslivet, var der fra start sikkerhed om, at dette ville få konsekvenser for Danmarks økonomi. Økonomien bliver påvirket ekstremt meget af udefrakommende faktorer.

Derudover har Danmark udbetalt enorme summer kompensation til hjemsendte erhvervsdrivende og lønmodtagere, der er blevet investeret i vacciner, testcentre, smitteopsporing og andet infrastruktur for at få smitten holdt nede,

der blev investeret i “sommer-pakker”, som skulle gøre indlandsferie mere attraktivt, samt en lang række andre udgifter såsom kompensation til minkfarmere.

Fuld beskæftigelse, ligevægt på forsyningsbalancen og stabile priser, er alle væsentlige faktorer, som regeringen og folketinget, skal have med sig i baghovedet

når de både under krisen og efterfølgende forhandler om udformningerne af hjælpepakker og restriktioner og hvilken finanspolitik der skal føres. Men for at dette er muligt, skal der være helt styr på hvordan Danmarks økonomi har det.

Problemstillingen er altså, at vi skal have det fulde overblik over, hvordan COVID-19 har påvirket Danmarks økonomi i en bredere forstand.

Indholdsfortegnelse
1. Indledning 3
2. Problemformulering 3
3. Metode 4
4. Redegørelse 4
4.1 De samfundsøkonomiske mål 4
4.1.1 Fuld beskæftigelse 5
4.1.2 Ligevægt på betalingsbalancen 6
4.1.3 Økonomisk vækst 6
5. Analyse 7
6. Diskussion 8
7. Konklusion 8
8. Litteraturliste 10

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
3. Metode
Opgavens struktur består først og fremmest af en introduktion til COVID-19 i begyndelsen af opgaven, samt overvejelser i henhold til den åbenlyse krise økonomien ville gå i møde, kort efter nedlukning.

Herefter er der udarbejdet en redegørelse af de samfundsøkonomiske mål, baseret på de økonomiske nøgletal samt ledigheden.

Herefter analyseres dataene ift. deres indvirkning på baggrund af det penge økonomiske kredsløb, og mulige løsninger på disse problematikker diskuteres til slut inden konklusionen.

Konklusion har til formål at give et svar på problemformulering. Konklusionen har ligeledes til formål at give et helhedsindtryk af COVID-19’s indvirkning, og derved gøre det muligt at forholde sig til mulige løsninger.

I forbindelse med udarbejdelsen af har vi en rationel tilgang og forholder os objektivt til de observationer vi gør os. Først og fremmest har vi benyttet både kvalitativt og kvantitativt data.

Den kvalitative data vi har brugt, findes blandt andet i forbindelse med udtalelser fra økonomer og finansministeren. Den kvantitative data vi har anvendt, er derimod blandt andet statistikker fra Danmarks Statistik.

Vi bruger derudover sekundære data i opgaven i form af eksterne kilder og rapporter fra blandt andet Finansministeriet.

Vi har haft fokus på at anvende den seneste data til at beskrive økonomiens forhold, idet økonomien er meget dynamisk og ændrer sig hurtigt.

I diskussionen forholder vi os neutralt til dataene og politikerne, og ser dem fra flere sider ved at angive både fordele såvel som ulemper. Derved er opgavens validitet og reliabilitet ligeledes styrket.

4. Redegørelse
Redegørelsen for de samfundsøkonomiske mål, vil i grove træk skitsere Danmarks økonomiske udvikling gennem de seneste år

og ligeledes få et overblik over de væsentligste nøgletal og faktorer som gør sig gældende, På denne måde styrker vi grundlaget og danner en bedre forståelse for analysen, og derved belyse COVID-19’s indvirkning på økonomien endnu bedre.