Indledning
Man hører ofte, at alt det moderniserede tager over. Vi lever i et demokratisk liberalt samfund, med en hverdag som ydermere er fyldt med det konstante pres om hurtigt at komme ud og bidrage til samfundet.
I en travl hverdag hvor man udelukkende agerer med et formål i hovedet; at blive en god samfundsyder, har de fleste formentligt strejfet tanken: kan skønlitteraturen bruges til noget, eller er det bedre med fuld beskæftigelse på fagbølger og lignende, for vil vores mål så ikke nås hurtigere?
Skønlitteraturen står overfor nogle udfordringer, men måske er det i virkeligheden også den gode skønlitteratur, som bør tages frem og blive en mere central del af hverdagen, netop i disse dage hvor konkurrence samfundet er ved at tage over.
Dette er i hvert fald hvad Kathrine Diez belyser i artiklen: ”Skønlitteraturen er vores våben mod den moderne trældom”, bragt i politikken d. 21/10-17.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Diez’ hovedsynspunkt i debatten vedrørende skønlitteraturens vigtigste kvaliteter, står knivskarpt: ”SKØN LITTERATUREN BÆRER på det potentiale, at vi som læsere af den bliver mere hele, mere socialt kompetente mennesker, mere abstrakt tænkende, historisk bevidste mennesker.”
Her er det helt klart, at Diez tillægger skønlitteraturen en helt særlig værdi. Ud fra citatet kan tydeligt gennemskues at Diez uden tvivl synes, at skønlitteraturens vigtigste kvalitet er at træne læserens evne til at leve sig ind i fremmede og komplekse livsomstændigheder, overfor at være underholdene.
Som afsæt til dette synspunkt, gør Diez brug af eksempelbelægget, idet hun forinden hendes definition skønlitteraturens vigtigste kvalitet, nævner en oplevelse fra det lokale supermarked, hvor nogle mennesker angiveligt havde nævnt, at de udelukkende læser fagbøger, og biografier af politikere og iværksættere.
Skriv et svar