Skjold og Isabel | det første break-up | Analyse | E. N. H.

Indholdsfortegnelse
1. Fremstillingen af kærlighed på film

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Film har altid bidraget til at sammensætte en ide om, hvad kærlighed er. De største klassikere tager udgangspunkt i netop dette tema og skildrer for det meste de store

lykkelige kærlighedshistorier, der ender i “de-levede-lykkeligt”-slutninger eller dramatiske tragedier om ulykkelige skæbner.

Sjældent handler de om alt det, der ligger før, imellem og efter. Virkelighedens kærlighed kommer ofte i flere nuancer end filmens simplificerede fremstilling af kærligheden.

“Skjold og Isabel – det første break-up” er et uddrag fra dokumentarserien under samme navn af filminstruktøren Emil Næsby Hansen, og her fremstilles kærligheden, set gennem filmverdenens briller, på en atypisk måde.

Vi følger ekskæresterne Skjold og Isabel, der befinder sig i en overgangsfase mellem at være kærester og ikke at være det, og vi får således et indblik i en langt mere kompliceret række af refleksioner, forvirring og følelser.

Dokumentarens første del er filmet under en fest/festival, der foregår i gaden. Både Skjold og Isabel er til stede, men de snakker i begyndelsen ikke sammen.

Det er klart, at de begge er vigtige personer i filmen, da kameraet via halvnær og nær billedskæring skaber en billedkomposition med i hvert fald én af dem i fokus.

Det er klart, at vi følger dem begge, men som udgangspunkt observeres de hver for sig. Først et par minutter inde i filmen interagerer de

og ved tidspunktet 02.26 gøres det klart at de har en særlig relation til hinanden, da de begge danner centrum for en halvnær billedskæring.

Denne scene er præget af overfladisk samtale og stilhed, og vi får en fornemmelse af, at der er noget usagt mellem dem.

I scenen bruges der krydsklipning - en type af klip, som ofte bruges i dialog - og det fremhæver fraværet af den dialog, som burde have været der.

Den og den foregående scene frembringer en akavethed mellem dem, som bunder i mislykket og undgået kommunikation. Alt dette er noget, vi selv må tolke os til, og det skyldes, at dokumentargenren her er observerende.

Der er generelt et fravær af virkemidler som voiceover, underlægningsmusik, interview, særlig lyssætning eller andet grafisk på skærmen.

Oveni dette gør det håndholdte kamera filmen virkelighedsnær - vi er som seere en flue på væggen, og det er op til os selv at danne et indtryk og udlede en fortolkning.