Indledning
I ”Skjold og Isabel - det første break up” episode 2, finder den første samtale mellem Skjold og Isabel sted på en græsplæne. Her er det Isabel der indleder samtalen og starter ud med at fortælle Skjold hvordan landet ligger.
”Jeg gider bare ikke, at sådan der at ha, du fucking tror du kan bolle med mig, mens du sover hos andre piger” (E2, 01:44-01:50).
Her gør Isabel brug af informationsudvekslende sproghandlinger, da hun fastlår at det her synes hun ikke er okay. Hun konstaterer altså at det her vil hun ikke finde sig i.
Uddrag
I Skjold og Isabels næste samtale er det Skjold som er forældrejeget og Isabel som er barnejeget. ”Nu er det jo ligemeget” siger Isabel hvor til Skjold svare ”Det er da ikke ligemeget”, hvorefter Skjold kommer med en begrundelse for hvorfor det ikke er ligemeget (E2, 03:03-03:21).
Hele denne her samtale handler om Skjold der prøver at belære Isabel. Skjold som forældrejeget er altså her den kritiske forældre, som fortæller Isabel, barnejeget, om hvordan hans værdier og holdninger er de rigtige.
I samme samtale udviser Isabel også en del følelses- og holdningsudtrykkende sproghandlinger. ”Jeg gider ikke og ha at vi ikke skal ses” (E2, 03:21-03:24). Her viser Isabel sin holdning og hvad hun synes.
I det hun siger det, viser hun at hun har lidt mere for Skjold, end hvad Skjold selv går rundt og tror. I Skjold og Isabels tredje samtale gør Skjold brug af handlingsregulerende sproghandlinger. ”
Det ville have været sejere, hvis du bare havde løbet” (E4, 07:49-07:51). Her skaber Skjold en trykket stemning. Han forslår Isabel, at hun skulle have løbet sin vej, hvilket betyder at han ikke længere synes det hun gjorde, var sejt.
Isabel virker selv ret stolt af sin præstation dengang, og bliver derfor lidt fornærmet. ”Det var skuda sejt. Hvorfor skal du vende alt muligt?” (E4, 07:50-07:53).
Skriv et svar