Indledning
”Hun forstod nok bedre end mig, hvilke konsekvenser et sådan opbrud ville få for os, og at vi aldrig mere ville blive de samme” Når livet rammer nogle ømme punkter, har mennesket ofte en tendens til at søge væk fra konflikten og fokusere på noget andet.
Enten, fordi man ikke er modtagelig overfor nye forandringer eller ikke er klar til at bearbejde situationen endnu. Netop denne situation skildres i romanen Max, Mischa og tet-offensiven, som er skrevet af den norske forfatter Johan Harsted i år 2015.
I romanuddraget møder man Max og hans søster Ulrikke, som går nyheden om deres forældres skilsmisse i møde. Max har svært ved at acceptere situationen og søger derfor straks væk fra problemet, mens søsteren Ulrikke søger direkte mod konflikten.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Max, Mischa og tet-offensiven er opbygget som en udviklingsroman med flashbacks, hvor man følger med i, hvordan Max udvikler sig gennem et længere stykke tid i det amerikanske Midtvesten.
Det selvstændige kapitel skildrer hjem-ude-nyt hjem kompositionen, hvor Max og hans familie flytter fra Stavanger i Norge til en forstad i New York City, der hedder Garden City, hvor de her skal emigrere sig til det amerikanske samfund.
Max fremtræder i denne fortælling som en eksplicit jeg-fortæller, hvorpå hele fortællingen foregår i et tilbageblik fra Max’ indre synsvinkel og i datid
som tydeligt kan illustreres ved dette citat på side 2-3 linje 59-61 ”jeg kan ikke huske, om vi købte noget, men jeg husker den vietnamveteran, vi stødte på nede ved butikscenterets sydlige indgang”.
Man oplever handlingen gennem Max’ fysiske og sanselige filtre, hvor man kommer ind i hans tilstedeværelse og oplever på den måde handlingen med ham. Han skriver i et stille og roligt tempo med et flydende og varierende sprog.
I denne tekst har Johan Harsted fremhævet det simple reflekterende hverdagssprog, hvor man kommer direkte ind i Max’ tanker. Man kommer helt tæt på hans indre refleksioner og endda over selv de mindste oplevelser.
Men dette er også med til at skildre Max som karakter. Man ser blandt andet, hvor konfliktsky han er og hvordan hans opmærksomhed er rettet mod noget helt andet.
Dette ses på side 1 linje 1-6, da han skriver ”en torsdag i slutningen af oktober, da blev jeg opmærksom på de tre mænd, der gik rundt i kvarteret med dybt koncentreret miner og samlede blade fra springvand og indkørsler med store
omvendte støvsugere på ryggen, var den torsdag i slutningen af oktober, hvor mine forældre informerede mig og Ulrikke om, at de havde søgt om skilsmisse”.
I dette tekststykke hører man om, hvordan han tænker tilbage til den torsdag, hvor søsteren Ulrikke og han bliver berettet om nyheden om deres forældres skilsmisse.
Mens moderen ihærdigt prøver at meddele nyheden om den traumatiske hændelse ser man, hvor ligeglad Max er og det eneste, der fanger hans opmærksomhed i dette øjeblik, er mændene med løvblæserne, som står ude på gaden og samler blade op.
Max er stadig fantasifuld og bruger sin kreativitet, og dette ser man på side 1 linje 3-4 ”omvendte støvsugere på ryggen”, her sammenligner han en løvblæser med en omvendt støvsuger og dette er formegentlig i forbindelse med, at han stadig befinder sig i sin barndom.
Da han stadig befinder sig i sin barndom kan det derfor skyldes, at han søger væk fra problemet og ikke er klar til at acceptere sandheden om en separeret familie
selvom foreliggende ikke gået op for ham på daværende tidspunkt, og dette ses på side 1 linje 20 ””ja” sagde jeg. Jeg havde ingen anelse om, hvad de havde sagt”.
Han distancer sig og kryber derfor ind i sin egen boble, hvor han lukker alt andet ude.
Skriv et svar