Indholdsfortegnelse
Formål
Teori
Forsøgsopstilling Og Apparatur
Fremgangsmåde
Resultater I Skemaer
Databehandling
Fejlkilder
Konklusion
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Formålet med denne rapportøvelse er at demonstrere, at antallet af terninger, der betegnes som "radioaktive", falder eksponentielt i takt med antallet af kast (tiden).
Derudover ønsker vi at bestemme halveringstiden T½ for henfaldet og sammenligne de målte resultater med de teoretiske værdier. Vores mål er at levere en unik og omfattende analyse af disse parametre.
Teori:
Anvendte betegnelser:
I denne sammenhæng benyttes forskellige betegnelser, som vi vil forklare nedenfor. Først præsenteres den specifikke betegnelse, efterfulgt af den generelle betegnelse, som anvendes i henfaldsloven.
Til sidst præsenterer vi vores egen oversættelse af betegnelserne, så de passer til vores eksperimentelle kontekst.
Ved at tilføje denne unikke tilgang til betegnelserne sikrer vi en klar og præcis forståelse af de anvendte termer i vores forsøg.
t = = tiden = antal kast
Nt = antal tilbageværende kerner til tiden t = antal tilbageværende terninger efter t kast
N0 = antal kerner til tiden t = 0 = antal terninger til at starte med = 240
T½ = halveringstiden for stoffet = antal kast, som halvere N0 (ej helt tal)
Forsøgsbaseret teori og ligninger:
Da forskellige former for radioaktivt henfald allerede er beskrevet i rapporten "Absorption og afstandsafhængighed for y-stråling", vil vi undlade at gentage disse oplysninger i denne rapport.
I stedet vil vi fokusere på en række ligninger, der anvendes til beregninger senere i rapporten. Disse ligninger vil nu blive forklaret i detaljer.
Et radioaktivt henfald er en tilfældig proces, hvor vi kun kan tale om sandsynligheden for, at en specifik kerne vil henfalde i et givent tidsinterval.
Når vi betragter et stort antal kerner, viser der sig en systematisk opførsel, selvom tidspunktet for hvert enkelt kernes henfald kun kan forudsiges med en vis sandsynlighed.
Vi kan beskrive dette ved hjælp af følgende henfaldslov:
De to indrammede ligninger er matematisk ækvivalente og kan bruges efter behov. Vi vælger at benytte den øverste ligning og betegner den som (1) for enkelhedens skyld.
Ved radioaktivt henfald er antallet af moderkerner en eksponentielt aftagende funktion af tiden t. Den tidligere nævnte størrelse k kaldes henfaldskonstanten, og den måles i enheden s-1.
De to kurver, der er tegnet i bilagene, viser eksponentielle aftagende funktioner af tiden t og kaldes henfaldskurver. Disse kurver repræsenterer antallet af ikke-henfaldne kerner.
Når det kommer til terningerne, kan det matematisk bevises, at følgende gælder:
I den første ligning (1) er der en brøkstreg med ½ inde i parentesen. Dette angiver, at kernen har to muligheder: enten henfalder den eller også gør den det ikke.
I den anden del af ligning (2) er der en brøkstreg med 5/6. Dette repræsenterer terningens muligheder, hvor den kan lande på én ud af seks mulige felter, men ikke vil lande på fem af dem.
Skriv et svar