Indledning
Selvom folketingssalen fyldes med en række forskellige partier med forskellige mærkesager, er det ikke ens betydning med at de ikke kan enes.
Partierne er delt op i henholdsvis rødblok og blåblok. Grundet opdelingen er der større tendens til at rødblok enes med hinanden og blåblok enes med hinanden.
Dette ses tydeligt i figur 2. I perioden 2011-2015 havde rødblok magten over regeringen, har de fire røde partier stemt sammen med ca. 67% som deres minimum.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Som nævnt har nogle partier, rykkede sig på den værdi- og fordelingspolitiske akse. Figur 1. tegner et konkret billede af, hvordan vælgernes politiske holdninger er fordelt efter partivalget i år 2019.
Her kan figur 3. med fordel inddrages, da figuren fortæller noget om vælgernes arbejdsplatform. Når vi kigger på figur 1. springer et parti i øjerne, nemlig Radikale Venstre.
Radikale Venstre er nemlig det eneste parti som har en højreorienteret fordelingspolitik og en venstreorienteret værdipolitik. På figur 3. aflæses det at 61 % af Radikale Venstre er ansat i den private sektor.
Dette stemmer overens med en højreorienteret fordelingspolitik, da dette er ens med lille stat, mindre skat og nedskæring af den offentlige velfærd.
Skriv et svar