Problemformulering
Hvilken betydning havde debatten om kønsroller i 1880’erne for det danske samfund og de danske kvinder? Redegør kort for forholdene for borgerskabets kvinder i perioden 1850-1915, herunder sædelighedsfejden.

Foretag en tværfaglig komparativ analyse af Elisabeth Grundtvigs foredrag Nutidens Sædelige Lighedskrav (1887) og Georg Brandes’ indlæg Engle (1887) med henblik på at udlede de synspunkter, der prægede debatten om sædeligheden.

Vurder, hvordan debatten om sædeligheden fik indflydelse for de danske kvinder - dengang og nu.

Indledning
Hvorfor er der altid en debat om kønsroller og ligestilling, hvorfor får vi det ikke på plads én gang for alle?

I min DHO har jeg valgt at skrive om borgerskabets kvinder 1850-1915 herunder sædelighedsfejden og sammenligne forskellige synspunkter, som prægede debatten om sædeligheden.

Jeg synes emnet er relevant, fordi det er et emne som stadig er oppe i tiden med ligestilling. Jeg synes også det er interessant, fordi det er en gammel diskussion, men det er stadig et problem den dag idag.

Det er også et meget holdningspræget emne, så det gør det virkelig interessant at høre om fra flere forskellige synsvinkler.

Jeg vil gerne undersøge hvilken betydning debatten har haft for samfundet og de kønsroller der var i slutningen af 1800 tallet, men også hvordan det har sat sit præg i 2021.

Jeg vil også gerne undersøge hvad sædelighedsfejden var og hvad der satte gang i den. Jeg vil også foretage en tværfaglig komparativ analyse af “nutidens sædelige lighedskrav” og “Engle”

hvor jeg vil udlede de forskellige synspunkter, som afspejlede debatten om seksualnormer og sædelighed.

Til sidst vil jeg vurdere hvilken indflydelse debatten om sædelighed har fået indflydelse på danske kvinder dengang og nu. Jeg vil primært bruge PEEL i mine metodevalg

Indholdsfortegnelse
Problemstilling:
Indledning
Redegørelse
Elisabeth Grundtvig
- Præsentation af teksten
georg Brandes “Engle” 1887

Optimer dit sprog - Klik her og bliv verdensmester i at skrive opgaver

Uddrag
Først og fremmest var det et helt andet miljø man levede i dengang, og der var helt vidt forskellige normer. Dengang var det normalt for en familie, at manden i familien arbejde mens at moren var husmor og gik derhjemme

lavede mad og passede børnene. Uden en mand i familien ville resten ikke kunne klare sig, fordi familien ikke kunne tjene penge så.

Det var manden som holdte styr på økonomien og politik, og kvinden havde ingen gang stemmeret, så der var ingen grund til at de skulle ytre deres meninger dengang.

Der blev sat spørgsmålstegn ved kønnet og hvilken samfundsmæssige roller det har, under det moderne gennembrud.

Før det moderne gennembrud blev pigerne ofte udsat for tvangsægteskab, og blevet lovet væk til en dreng som 13-15 årige. Det var virkeligt vigtigt for fædrene til piger

at deres datter blev lovet væk til en ordentlig familie, for at opretholde deres ry og økonomi . Under det moderne gennembrud, blev der altså sat spørgsmålstegn ved disse tvangsægteskaber og seksuelle normer.

Der var grundlæggende 3 forskellige synspunkter på sædelighed, nemlig Handskemoralen, den radikale fløj og den konservative fløj.

Den konservative fløj mente at kønnene var skabt forskelligt, og derfor havde forskellige normer og roller. De mente at både mænd og kvinder skulle holde deres lyster inden for ægteskabet

men hvis en kvinde fik opfyldt behov uden for ægteskabet var det fuldstændig uacceptabelt. For mændene var det stadig dumt, men det var acceptabelt, hvis de udfyldte behov uden for ægteskabet.

Handskemoralens holdninger gik ind for alle seksuelle aktiviteter foregik inden for ægteskabet. Kyskhed skulle komme fra kvinde, men lige så meget fra manden.

Den radikale fløj, havde fuldstændig modsatte holdninger af handskemoralen. De mente at der skulle være fri kærlighed i mellem mænd og kvinder

og det var fuldstændigt acceptabelt at man overstået ens seksuelle lyster uden for forholdet. De mente at ægteskabet var en slags frihedsberøvelse.