Requiem | Analyse | Peer Hultberg | 12 i Karakter

Indholdsfortegnelse
Relevant info
Komposition
Personer
Miljø / tid
Virkemidler
Fortolkning
Konklusion

Uddrag
Peer Hultberg, en kendt dansk forfatter, udgav i 1985 romanen ”Requiem”, som omhandler et kor på 537 vidt forskellige stemmer

både kvinde og mande stemmer, der danner et særdeles nuanceret billede af den smerte og uro, som der i høj grad findes dybt i ethvert menneske.

Kortprosateksten ”Stemme 5” er en af de adskillige stemmer i romanen, og er udgivet sammen med de andre stemmer fysisk i form af en bog.

Der ses tydelige kortprosa genretræk, da teksten bl.a. er kortfattet, koncentreret og kompleks, hvilket kendes som de tre K’er.

Undergenren for teksten er realistisk kortprosa, da selve handlingen foregår i et realistisk univers, som desuden er den verden vi kender.

Det er ikke noget der nødvendigvis er sket i virkeligheden, men bare noget der kan lade sig gøre. Der er ikke nogen skønlitterær skriftlig hovedgenre, grundet underemnet

hvilket som sagt er realistisk kortprosa. Hvis dog her var tale om en fantastisk kortprosa med overnaturlige elementer ville den skønlitterære hovedgenre være epik

da det indebærer fiktion og på samme måde som kortprosa er berettende og oftest følger de samme tre k’er.

---

Teksten er som sagt omkring en A4-side, hvilket er meget almindeligt for en kortprosatekst. Opstillingen af teksten er på ingen måde mærkværdig, da den hovedsageligt ligner enhver anden tekst

og bare har en monoton opbygning, hvilket gør den lidt mangelfuld for øjnene at kigge på, og dermed også kedelig.

Dog tror jeg bestemt ikke at Peer Hultberg gik efter en visuelt tiltrækkende tekst. Når man kigger nærmere på teksten, ses det at der ingen punktummer er.

Det er den eneste grammatiske måde Hultberg har valgt at få teksten til at skille sig ud på, og det er også et kendetegn for kortprosa, at eksperimentere med sproget og formen.

Det er en yderst special form for kreativ tegnsætning, der leger med læseren, da der uden punktummer, ikke er nogen pauser i teksten. Derudover ser jeg et primær formål ved det

nemlig at gå imod det diametrale modeeksempel som er ”punktumsproget”. Det gør han, da ikke bare teksten, men hele romanen

er en levende strøm af tanker, hvor Hultberg blot lader sproget flyde ud over alle grænser, endda selv den vigtigste grammatikregel, punktummet.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu