Indledning
"Requiem" er en litterær samling af Peer Hultberg fra 1985, der består af en række korte tekster. Værket strækker sig over 611 sider og præsenterer forskellige stemmer i form af en dødsmesse.
Disse tekster udforsker 537 forskellige øjebliksbilleder af den moderne bevidsthed og dannelsen af erfaringer.
Jeg har valgt at foretage en analytisk gennemgang af to udvalgte tekststykker: nummer 52 og nummer 112.
Fokus for min analyse vil være personkarakteristik og en typografisk undersøgelse. Mit mål er at afsløre Peer Hultbergs budskab i hans beskrivelse af det moderne menneskes sindstilstand.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Tekststykket mangler enhver form for narrativ udvikling; det begynder midt i handlingen (in medias res) og slutter brat.
Det er kun monomanien og den deraf følgende lukkethed, der binder det sammen. Monomanien manifesterer sig blandt andet sprogligt ved at kredse om bestemte ord eller udtryk:
”[…] hvorfor skulle man så holde sig tilbage og hvorfor skulle man ikke holde sig tilbage, hvornår skulle man holde sig tilbage, hvor længe skulle man holde sig tilbage, for hvem skulle man holde sig tilbage, han vidste det ikke han vidste bare han var rådvild og at man ikke skulle holde sig tilbage og at man alligevel skulle holde sig tilbage[…]”
Manden viser hverken nogen egentlig bevægelse eller udvikling i sin psyke eller tankegang, og derfor er der heller ingen afslutning, der kan fuldende monologens forløb.
Stykket behandler et emne, som Hultberg ofte har beskæftiget sig med: at kærligheden aldrig er til stede uden smerte.
Tekststykke 112 fokuserer ligeledes på en mands frustrerede tankestrøm i forbindelse med hans foragt for civilisationen og det deraf følgende misbrug af piller.
Læseren introduceres først til dette misbrug, hvor misbrugets karakter bagatelliseres og betydningen af ordet udhules:
”Selvfølgelig var han da ikke pilleafhængig eller hvad man nu vil kalde det når man endelig skal bruge den slags idiotiske udtryk, og hvad vil det overhovedet sige at være pilleafhængig, ’pilleafhængig’, latterligt udtryk (der i og for sig intet betyder)[…]”
Tekstens form ligner faktisk stykke 52 og udgør ligeledes en cirkulerende strøm af bevidsthed. Gentagne gange omtales "den forfærdelige civilisation," som han bebrejder for at have ødelagt sit liv.
Skriv et svar