Indledning
Så sidder man en tirsdag aften kl 22, tænder fjernsynet og sætter sig i hjørnet af sofaen, klar på at se Paradise Hotel, selvom at mor siger, at det er hjernedødt tv.
Men lad os dog indrømme det. Det er spændende. Det er underholdende. Men hvorfor er det egentlig det?
Hvorfor er det så spændende at se unge mennesker drikke sig fuld, svine hinanden til, tage latterlige beslutninger og gå i seng med hinanden på en ø i syden?
Vi fniser og peger fingre ad de personer der naivt ryger ud denne tirsdag, og vi sidder hjemme i sofaen og ser hvordan de alle bagtaler hinanden.
Vi gemmer os under dynen med en skål popcorn ved siden af, når to konkurrenter dyster mod hinanden eller står side om side og man blot venter på, at få at vide hvem der i dag ryger ud eller om der sker noget uventet.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Men er det virkelig rigtigt? Er alt hvad vi ser på vores skærm, virkelig noget der naturligt er sket mellem disse unge mennesker?
Er det virkelig noget de selv danner, eller er det redigeret, så det virker som om at det er mere dramatisk end det faktisk er?
Hvad hvis filmfolkene har sagt ”Så er vi klar til at filme, Alexandra kan du ikke lige i stikke din veninde i ryggen af den mest latterlige grund du kan finde på?” og derefter tænke ”det giver os sgu kassen det her”.
Det er jo det reality-tv-seere gerne vil se. Dumme beslutninger taget på den dummeste måde som får seere til at ryste på hovedet, pege fingre og får det blandet ind i snakken med sine veninder.
Det er jo også en god måde at promovere sig selv. ”Hørte du hvad Alexandra gjorde mod Josephine i går i Paradise Hotel?”
Skriv et svar