Indledning
Sætter det danske fængselsvæsen en stopper for de ellers problematiske og magtstræbende hierarkier, som vi kender fra hverdagen, eller forstærker hierarkierne sig da de træder ind i de danske fængsler?
Det får vi et indblik af i filmen ”R” fra 2010, instrueret af Tobias Lindholm og Michael Noer, hvor vi tages med igennem hovedrollen, Runes, rejse. En fyr fra provinsbyen, som ender med at afsone en voldsdom i Danmarks strengeste fængsel, Horsens Statsfængsel.
Her er hverken attituderne eller etniciteterne er begrænset. Der træder særdeles mange kulturmøder i spil, hvor fællestrækkene ikke nødvendigvis strækker længere end deres straf, afsoning.
I den kommende analyse vil der bl.a. tages udgangspunkt i de kulturmøder der spiller en stor faktor for filmens præmis, handling og værdier, med en afsluttende perspektivering til ”Shorta”-filmen.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
”R” er udgivet i 2010, i en meget grå og kold årstid. Rollerne har overtøj på udenfor, hvilket syntes at være efteråret/vinteren.
Tøjstilen med store jeans og tanktop, kassefjernsyn og kamerakvaliteten, fortæller os, at filmen er anno. omkring slut 90erne/start 00erne. Derudover er den naturligvis filmet i Danmark, nærmere betegnet - Horsens Statsfængsel, i Midtjylland.
Majoriteten af filmens scener foregår på fangernes værelser og i deres afdelinger, ellers i fængselsgården og på deres arbejdspladser i fængslet. På intet tidspunkt oplever vi en scene, som er filmet udenfor fængslets mure.
Dette spiller klart en stor rolle, i relation til at skabe spænding om at detaljeorientere det barske og firkantede miljø hvor æresbegreber og interne overenskomster er ubegrænsede.
For at skabe en højtstillet status for sig selv i det sociale miljø, hvor hierarkierne dominerer, skal man bevise sit værd. Det er ens egen opgave, fra det øjeblik man kommer ind at skabe sit ry - og hvad det kræver, er der ingen rammer for.
De to hierarkier er tydelige tegn på tribalisme. Tribalisme er et engelsk-stammende ord, fra ordet ”tribal” altså en stamme, eller stammelivsstil.
Her er der tale om ”få, større grupper som bekriger hinanden politisk, kulturelt og undertiden militært”
hvilket i filmens sammenhæng er relevant for de to stammer/grupperinger som bekriger hinanden blot pga. deres kultur/afstamning, trods dens ensartede væremåder.
Xenofobi træder også flere gange i syne i filmen. Udtrykket betyder kort og kontant ”afsky eller frygt for folk fra en fremmed kultur” Dette sker både indbyrdes i afdelingerne, eller når afdelingerne står op imod hinanden.
I de første scener udtrykker Rune en klar xenofobi for fremmedhedens væremåde omkring ham.
Det udstråler bl.a. da Rune får frataget sin madras af en anden fange, idet han har modtaget sit værelse. Her er det klart, at Rune ikke tør at sige imod eller hæve stemmen for at skabe frygt for den anden.
Filmens hovedrolle er den unge fyr Rune, som skydes på at være i sine tyvere. Rune afsoner en voldsdom i fængslet.
Han har muligvis har været anset som lidt sejere, i den provinsby han nu kommer fra, end han gør i fængslet.
Han kan beskrives som en form for ”freelance semi-gangster”, der begår et knivstikkeri, som efterfølgende hurtigt finder ud af, at hans dom er rimelig minimal, ift. de andre fangeres.
Skriv et svar