Indholdsfortegnelse
Politiske samfundsmål 2
Økonomiske samfundsmål 2
3 produktionsfaktorer 2
BNP 2
Planøkonomi og markedsøkonomi 3
Formlen for en efterspørgelseskurve 5
IØ - noter 5
Samfundsfag - Arbejdsløshed 5
Konsekvenser af arbejdsløshed: 6
Former for arbejdsløshed 6
Forsikringer 6
Samfundsfag - Betalingsbalancen 8
Underskud på betalingsbalancen 8
Private budget 8
Konkurrenceevne - Samfundsfag 9
IØ - Investering i udlandet 9
Arbejdsmarkedspoltikken: 10
Erhvervspoltik: 10
Sociologi - Samfundsfag 10
Samfundsfag - Politik 12

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Politiske samfundsmål
Hensyn til miljø
Hensyn til ulighed

Økonomiske samfundsmål
Øget vækst / 2%
Stabile priser / 2%

Fuld beskæftigelse / 4%: De 4% er delt op i 2, som er naturligt, og de andre 2% er inkompetente

Sundt offentlig finanser / Max. -60% af BNP i gæld. Max. Underskud på -3%. Strukturelt 0,5%. Ingen udsving i inflationsmål.

---

Opgave 12.1 - Samfundsfag - opgave
Produktionen på elbiler vil stige. Elbilernes produktionsfirmaer vil sætte prisen på elbiler op, da efterspørgslen ville stige.

Der ville være brug for mere elektricitet, så der vil være brug for flere mennesker, som holder øje med fx vindmøllerne. Det vil betyde at arbejdsmarkedet indenfor vindmøller vil stige, da man har brug for flere medarbejdere.

Statens indkomst ville også stige, fordi disse firmaer ville sælge mere. Og det resulterer i at der kommer flere penge ind i statskassen fra skat.

IØ - noter
Høj løn, lav arbejdstid i Danmark

Kina udkonkurrerer ikke andre lande. Tværtimod de forskellige specialisere sig i det de gode til.

Nettoimportør = eksportere mere end importere
Siden 1987 har Danmark haft plus på handelsbalancen.

Den gennemsnitlige dansker starter med at være en udgift for samfundet. Når man bliver lidt ældre (30-60) begynder man med at være en indkomst for samfundet, da man arbejder og betaler skat.

Når man så kommer til pensionsalderen, begynder man med at være en udgift igen, da man ikke arbejder.

Al handel imellem alle lande er fordel for alle parter. Det kan man se igennem den komparative model.

Samfundsfag - Arbejdsløshed
Arbejdsløsheden i Danmark var et af de største samfundsmæssige problemer fra 70’erne til 90’erne. I 00’erne var det nået et historisk lavt niveau.

Og Danmark havde opnået fuld beskæftigelse, som er når man er nede med 3-4%. Efter finanskrisen i 2008 faldt arbejdsløsheden ned til 6%. I årene efter begyndte det med at rette sig op stille og rolig.

At være arbejdsløs betyder at man ikke er i beskæftigelse.
Man kan opgøre arbejdsløsheden på mange måder. Den mest almindelige metode er registrerede bruttoledighed.

Når der er stor arbejdsløshed inden for en specifik gruppe, fx elektriker, kalder man det for flaskehalsproblemer.

Konsekvenser af arbejdsløshed:
- Produceres ikke (service, produkter)

- Belaster de offentlige finanser
- Mindre skat
- Kontanthjælp og dagpenge

- Sociale problemer

I arbejdsstyrken har Danmark 3.000.000 mennesker. Ud af de 3 millioner, er 250.000 af dem ikke-danskere. De ikke-danskere giver i gennemsnittet 45.000kr til statskassen, igennem skat.