Indholdsfortegnelse
Ideologi – regressiv, progressiv, legitimerende
- Regressiv:
- Progressiv:
- Legitimerende:

Komparativ metode
- Fordele:
- Ulemper
- Liberalisme: ”Enhver er sin egen lykkes smed”

Konservatisme: ”Gud, konge og fædreland”
- Socialisme: Fokus på lighed og fællesskab
- Hvad er marxisme?
- Hvad er merværdi?

Ideologiske forgreninger – socialliberalisme, socialkonservatisme/nationalkonservatisme, socialdemokratisme, revolutionær socialisme, neoliberalisme, den grønne ideologi, populisme
- Socialliberalisme:
- Socialkonservatisme/nationalkonservatisme:
- Socialkonservatisme
- Nationalkonservatisme:
- Socialdemokratisme:
- Revolutionær socialisme:
- Neoliberalisme:
- Den grønne ideologi:
- Populisme:

- Politiske partier – venstre-høje-akse, nypolitik/værdipolitik og fordelingspolitik, moderne og traditionelle værdier, issuevoting, populistiske partier, klassepartier og catch all-partierne, regeringspartierne og oppositionspartierne, interesseorganisationer og græsrodsbevægelser
- Venstre-høje-akse:
- Venstreorienteret:
- Højreorienteret:

Nypolitik/værdipolitik og fordelingspolitik:
- Nypolitik/værdipolitik:
- Fordelingspolitik:
- Moderne værdier:
- Traditionelle værdier:
- Issue-voting:
- Populistiske partier:
- Klassepartier
- Catch all-partierne:

Down’s model

Molins model
- Eastons model

Demokrati – direkte og repræsentativt demokrati, autokrati og teokrati, den konkurrencedemokratiske og den deltagelsesdemokratiske opfattelse

Valgmåder – forholdstalsvalg eller flertalsvalg i enkeltmandskredse, den parlamentariske styringskæde, parlamentarisk demokrati versus præsidentialsystem, kernevælgere og marginalvælgere, ét-partisystem,
to-partisystem og flerpartisystem

Magt – lovgivende, udøvende og dømmende magt:
- Lovgivende magt:
- Udøvende magt:
- Dømmende magt:

Lovgivningsprocesser – initiativfasen, lovforberedelsesfasen, beslutningsfasen, implementeringsfasen, positiv og negativ parlamentarisme

EU - direktiver, forordninger

Statsborger, medborger, modborger

Politiske forbrugere, hverdagsmager
- Blok Partier
- Venstre:
- Dansk Folkeparti:
- Radikale Venstre:
- Socialistisk Folkeparti:
- Enhedslisten:
- Konservative:
- Alternativet:
- Nye Borgerlige:
- Liberal Alliance:

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Regressiv:
- Ideologien peger bagud I historien og indebærer værdier, som befandt sig i tidligere tiders samfund. Konservatismen er faktisk et eksempel på en regressiv ideologi (datid).

Progressiv:
- Modsat den regressive ideologi, peger den progressiv fremad i historien og indeholder værdier, som grupper i samfundet forsøger at blive realiseret i fremtiden. Man vil forandre samfundet, ser frem (fremtiden)

Legitimerende:
- Den legitimerende ideologi indestår for de værdier som befinder sig i det samfund, som det er en del af. Ideologien synes godt om, hvordan samfundet er lige nu (nutiden).

---

- Menneskesyn: Mennesket er ufornuftigt og afhængigt. Kan derfor ikke selv udtænke hvilke værdier man bør leve efter. Mennesker er afhængigt af fællesskaber, der kan give retning i livet. Mennesker er ikke lige, da de har forskellige evner og derfor skal udfylde forskellige roller.

- Organisk samfundssyn: Samfundet er vokset frem over tid. Forandring skal foregå langsomt. Man skal forandre for at bevare. Samfundet sættes før individet.

- Ideelle stat: Stærk stat. Staten skal beskytte befolkningen, men også holde den på rette spor. Staten skal hjælpe de svageste.

- Enig med liberalisme i: Der skal være konkurrence på markedet, staten skal ikke være for stor, den private ejendomsret er vigtig.

- Værdier: Tradition, fællesskab, familie, orden og respekt for autoriteter.

---

- Issue-voting:
- Issue-voting betyder at vælgeren tager sit valg og dermed sætter sit kryds på baggrund af enkeltsager, frem for helheden.

- Vælgeren kigger for eksempel på de politiske partiers forskellige holdninger, som er afgørende for vælgeren.

Det kan være at indvandring, samt kriminalitet eller klima står øverst på vælgernes dagsorden, her sætter han eller hun krydset ved det parti og den politik, man er mest enig med i præcis denne enkeltsag (Issue)

-Populistiske partier:
-Populisme betyder folkelig, og begrebet bruges ofte til at betegne politiske bevægelser forankret i, hvad populismen definerer som ”folkets” opfattelse af verden.

Populistiske partier opstår ofte som protestpartier med afsæt i en bestemt mærkesag og slår sig op på at være i opposition til eliten. Populisme kan være både venstreorienteret, midterorienteret eller højreorienteret.

I dag bliver begrebet dog ofte brugt nedsættende om især højreorienterede partiers forsøg på at indrette deres politik efter de mest populære synspunkter med afsæt i meningsmålinger.

Valgkampen og valget af forretningsmanden Donald Trump som USAs præsident er f.eks. blevet betragtet som udtryk for populisme.

Meningsmålinger og sociale medier har gjort det lettere for politiske partier at fornemme folkestemningen og agere populistisk.