Indledning
Noget, der i den grad kan skabe en kløft imellem to dele af de danske samfund, er debatten om ytringsfrihed vs. Politisk korrekthed.
På den ene side står de, der stædigt holder fast i deres forældede ord, vendinger og ageren, og på den anden side står de krænkelsesparate og sarte sjæle, der ikke vil gøre nogen fortræd.
Debatten om at være ’woke’, og om vi skal tage hensyn til alt og alle minoriteter, splitter os danskere ad. Gad vide, hvor i alverden fornuften er blevet af imellem disse to yderfløje?
I den igangværende debat reagerer Politiken d. 19. maj 2019 i en leder på en ny opdateret og politisk korrekt digtsamling fra Halfdan Rasmussen.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Gyldendals administrerende direktør Morten Hesseldahl svarer på kritikken i et debatindlæg bragt i Politiken.
Ligesom lederen udtrykker fornuftigt, mener Hesseldahl og Gyldendal også, at Halfdan Rasmussen ikke har haft onde intentioner med brugen af ord som ’neger’ og ’hottentotter’.
På dette punkt er Politiken og administrerende direktør af Gyldendal enige i, at det er tidens udvikling, der har skiftet ordenes betydning og opfattelse.
Derimod udtrykkes Hesseldahls mest centrale modsvar og pointe i underrubrikken: ”Jeg forstår ikke synspunktet, når Politikens lederskribent hidser sig op over Gyldendals opdaterede samlinger af Halfdan Rasmussens digte.”
Helt grundlæggende er Gyldendals direktør uforstående overfor, at man kan hidse sig op over en ny politisk korrekt digtsamling, når den oprindelige tekst stadig eksisterer.
Den lettere opfarende reaktion fra Politiken forbavser altså Hesseldahl, og han understreger, at Gyldendal ikke har fjernet digtene fra markedet, men derimod bare har lavet en opdateret version.
Hesseldahl mener ligesom Politiken, at en oplæsning med en opfølgende fodnote eller samtale med børnene kan være sund, men de er uenige ift. punktet om
det skal være en valgmulighed eller ej. Politikens leder siger altså, at hvis man skal nyde Halfdan Rasmussens kunst, så skal det være uden en censurerende tilpasning til et Danmark, hvor ingen må blive krænket.
De argumenterer rationelt for at man må tage det sure med det søde. Hesseldahl svarer rigtig fint igen på kritikken fra Politiken ved at understøtte deres belæg for at have fjernet de otte digte.
Skriv et svar