Problemformulering
Jeg agter at foretage en dybdegående analyse og fortolkning af to digte fra begyndelsen af 1980'erne. Derefter vil jeg gennemføre en sammenlignende analyse af disse digte.
Dette vil danne grundlag for en diskussion af de karakteristiske træk, der gør det muligt at fastslå den tidsperiode, hvori digtene blev skrevet.
- Hvilke fællestræk kan identificeres mellem de to digte? Er der lignende temaer, symboler eller stemninger, der går igen i begge digte?
- På hvilken vis manifesterer de postmoderne karakteristika sig i disse digte?
De to udvalgte digte udgør "Plasticsolen" (1981) af Michael Strunge4 og "Ukendt under den samme måne" (1982) af Søren Ulrik Thomsen5 . Disse to forfattere er i dag anerkendt som nogle af de pionerer inden for postmodernistisk poesi her i landet.
Indledning
I 1980'erne afløste en økonomisk krise i Danmark den velstand og optimisme, der havde præget 1960'erne og 1970'erne.
Den positive fremtidstro, som den glade 68'er-generation havde opbygget, syntes at vakle, og et slør af tvivl og usikkerhed lagde sig over landet. Denne transformation fandt også sin vej ind i litteraturen, hvor ændringerne blev tydeligt reflekteret.
En ny bølge af unge, nyskabende digtere trådte frem, og i slutningen af 1970'erne og begyndelsen af 80'erne tog den postmoderne æra form.
I denne periode blev ung poesi et udtryk for følelsen af afmagt, hvor få ting syntes at have reel betydning. Individet brød sammen, verdenen og historien blev revet fra hinanden.
Disse forfattere blev ofte omtalt som "No future"-generationen, og det var som om, de følte en trang til at give verden en gave i form af en "filosofisk velsignelse til at ignorere det hele." Denne gave har vi siden forsøgt at forstå og tolke.
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Problemformulering
2. Analyse
2.1. Form
2.2. Sprog
2.3. Stemning og symboler
2.3.1. Det mørke, det blå og ligegyldigheden
2.3.2. Ensomheden
2.4. Billedsprog og metaforik
2.4.1. Sanseindtryk
2.4.2. Metaforer
2.5. Temaer
3. Afslutning
4. Litteraturliste
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I æraen af postmodernismen, som også afspejles i disse to digte, råder en mørk og dyster stemning af apati. Det er markant karakteristisk, at begge digte foregår om aftenen og natten.
Hos Strunge formuleres det således i vers 14-18: ”Dybt i coma sover asfalten / dækket af blå sne / belyst af tv-ruderne. / Denne tidlige aftens musik / består af støj fra døende maskiner.”.
Den dystre og ligegyldige stemning opnås gennem konklusionen, at nogle er gået i koma - en tilstand hvor man er utilnærmelig og uden evnen til at tænke eller føle. Beskrivelsen af "aftens musik" vil således snart udløbe.
Skriv et svar