Indledning
Novellen ”Tur i bil” behandler en række aktuelle og omfattende problemer i vores samfund. En tendens der kan ses i en del andre tekster. Problemstillingen i novellen er et kendetegn for nutidens samfund, og kan ses på den måde, at tiderne har skiftet, og at familieforhold dermed ikke nødvendigvis er som de før hen har været.

Der er i romanen ”Gud taler ud”, novellefilmen ”Flyvere i natten” og i kortfilmen/reklamefilmen ”Familien” gjort et forsøg på at illustrere hvordan familie er vidt forskellige ting på godt og ondt, og hvordan man imødekommer og håndterer de problemer man støder på hen ad vejen.

Det er i nutidens samfund vigtigt at gøre op med normerne, og hvad der er rigtigt og forkert når det gælder familieforhold, da familie er noget der er udefinerbart og let kan blive generaliseret.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
I ”Tur i bil” støder vi på en til dels sammenbragt familie, med både fællesbørn men også et barn fra et andet forhold. Dette påvirker alle parter, og det er tydeligt at se at forholdet mellem personerne Nikolaj og Tobias er svækket.

Dette er et relevant emne, der resulterer i at novellen gør op med og gør opmærksom på, at vi i dagens Danmark har flere tilfælde med folk der bliver skilt, og familier med sammenbragte børn. Dette bryder op med den tidligere ide om en kærnefamilie med far, mor og børn, der lever livet i middelklassen uden bemærkelsesværdige problemer.

”Flyvere i natten” står i stor kontrast til ”Tur i bil” da vi har at gøre med en enlig far til en klog og hjælpsom dreng. Det er dog tydeligt at se, at alt ikke er som det burde være i et hjem, hvor et barn skal vokse op, men til trods for de mange problemer formår kærligheden mellem far og søn at være stor og ubrydelig.

De tager sig tid til hinanden modsat familien på vej på ferie, hvor det let og elegant undgås at snakke mere end højest nødvendigt med hinanden.

Dette gør at der opstår unødvendige skænderier og diskussioner, som eller kunne være undgået. I ”Flyvere i natten” er der snakke om et reelt problem, der ikke bare kan løses ved at snakke om tingene.

Dette får en til at tænke over at man skal være glad for det man nu har, og at man får mest ud af at snakke om tingene.