Indledning
”Vi lider alle af en sygdom i hjertet” I hvert fald ifølge Jakob Skyggebjerg som har skrevet artiklen ”Pengene er narkoen, forbruget er pusheren”.

Artiklen er en kronik der handler om menneskets materialisme og hvordan vi ødelægger vores planet med vrangforestillingen om at penge er det vigtigste i vores liv.

Forfatteren har skrevet en lang argumenterende tekst hvori læseren bliver oplyst om mange eksempler på hvorfor penge har været med til at forstyrre harmonien i verden og i vores sind.

Overforbrug, materialisme og grådighed er nogle af temaerne i denne kronik – det er med en meget løftet pegefinger at forfatteren taler til læserne og jeg vil i min analyse komme nærmere ind på indholdet og hensigten i teksten.

Udover det vil jeg vurdere tekstens gennemslagskraft ved at sammenholde tekstens indhold, fremstillingsform og medie med modtagerne.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
I kronikken benytter forfatteren patos for at overtale læseren om sine holdninger og budskab. Flere gange refererer forfatteren til ”gamle dage” og minder læseren om en tid hvor materialismen ikke var lige så prominent i hverdagen.

Dette er effektivt når vi mindes om at budskabet som forfatteren vil frem med er at vores syn på penge i dag er skadeligt.

”Da jeg var barn, kunne et fjernsyn holde tyve år, før dets indre dele begyndte at blive slidt ned”, ”Lad os spole lidt i tiden igen – tilbage denne gang. 2005:”

Disse 2 eksempler appellerer både til de ældre læsere som forfatteren selv, men også de mere unge læsere som oplevede 2005.

Udover tilbageblik på fortiden benytter forfatteren eksempler som er relevante i dag og aktuelle for læseren.

Skovudryddelsen i Amazonas bliver draget sammen med større økonomisk vækst.” Hvilke konsekvenser kommer brandene til at have?...

Den uforkortede sandhed: mere profitskabelse”. Mennesket bliver fremført som koldt, grådig og næsten robotagtig i denne kronik.

Som om at menneskeheden kun tænker på profitskabelse og at vi har vendt et blindt øje til alvoren af vores reelle problemer. (ll.86-89), (ll. 94-97), (ll. 287-289).

Alle disse eksempler er med til at læseren forstår sine egne dæmoner. Kronikken er en øjenåbner for dem der endnu ikke ser pengene som det onde i vores samfund og en gentagelse af det de andre allerede ved.

Der bliver stillet modsætninger op mod hinanden for at give et indtryk af hvor absurd vi har handlet som menneskehed. (ll. 165-177). (ll. 190-203)

Her ser vi en sammenligning af hvordan virksomheder behandler deres egne problemer og hvordan de har reageret på jordens problemer.

Her er det Logos der overtaler læseren om budskabet. Det er altså både Etos og Patos der dominerer denne kronik.