Indledning
At være i besiddelse af materialistiske genstande, er for mange en glæde, men det betyder ikke, at det skal skiftes hver gang der blive lanceret nye fremtidsagtige devices’ som har den samme funktionalitet.
Mange bliver fristet af den nye teknologi, men man skal være heldig, hvis en ny mobiltelefon holder reklamationsperioden ud – hvis der overhovedet følger en med gratis.
Hvis man gør, kasseres den så alligevel ikke, når blikket for den ultratynde genstand med opgradering af alle genstadens dele, som producenten påstår er bedre end den ældre generation.
Eller udskifter forbrugerne sine genstande for hurtigt, fordi de er blevet for materialistiske, og dermed bare bliver smidt ud, selvom de har mange år i sig endnu?
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Jakob Skyggebjerg har valgt at underbygge hans argumentationer gennem brug af ’motivationsargumentet’ som vækker modtagerens følelser, og dermed acceptere en påstand ved at spille på modtagerens sympati og frygt overfor klimaet, hvilket også kan argumenteres for værende de såkaldte ’skræmmeargumenter’.
Her benytter han argumentation med biler, som bliver udskiftet før de nærmest er blevet kørt igennem, grundet god kvalitet er dårlig business for virksomhederne (s. 1, l. 38-41).
Hans påstand er derfor, at kvalitet ikke længere findes på markedet. Hans belæg er, at en bilkirkegård i dag består af biler der ligner de lige har forladt produktionshallerne.
Hans hjemmel er herefter, at hvis producenterne derimod vælger at producere produkter som holder en rimelig levetid, vippes de hurtigt af markedet.
Derudover benyttes der gendrivelse (S. 1, l. 43-50), som Jakob Skyggebjerg har benyttet, for at kunne imødegå modtagerens kommende kritik.
Derudover benytter han sig af et sprog som af præget af mange betydningsfulde ord, som bad business (s. 1, l. 38), maksimeres (s. 1, l. 49), regulering (s. 1, l. 59), uberegnelige (s. 1, l. 83) mm., som kan få Skyggebjerg til at benytte sig af den utilfredse stil i sproget, med en twist af en desperat tone, eftersom han mener forbrugerne har en lidelse.
Kronikken har et overordnet fokus på, at forbrugerne er afhængig af det nyeste nye grej, og dermed smider funktionsdygtige genstande ud.
Dog kan der også argumenteres for, at han henvender sig til virksomhedsejere, som skal ændre måden hvorpå de smider deres udstyr hen, og benytte det indtil det ikke længere er funktionsdygtigt.
I den sammenhæng benyttes der derfor også mange negativt ladet ord som, brænder (s. 1, l. 77), uberegnelige (s. 1, l. 84), tåbeligt (s.2, l. 102).
Skriv et svar