Indledning
Menneskeligheden og dets evner udvikler sig hele tiden. Kigger man bare små 100 år tilbage er der sket rigtig meget hvad gælder vores udvikling af for eksempel kirurgi

teknologi og lave om i landskaberne. Man kan ikke lade hver med at stille sig selv spørgsmålet, hvordan vil verden se ud i fremtiden?

Dette spørgsmål har Kaspar Colling Nielsen i novellen Pelikanen givet et bud på. Pelikanen blev udgivet i novellesamlingen Mount København i 2010.

Novellesamlingen sætter fokus på hvordan København ville ændres hvis der blev bygget et 3.500 meter højt bjerg midt i byen.

Historierne i samlingen går ud over de fleste menneskers logik og fornuft., dog balancerer de også lidt mellem det normale, men alligevel fyldt med absurde ideer.

Pelikanen er et eksempel på en tekst der leger med tankerne om hvad vi mennesker vil være i stand til i fremtiden. For hvordan vil mennesker se ud i fremtiden? Hvad vil vi være i stand til?

Indholdsfortegnelse
Skriv en analyserende artikel, hvor du undersøger skildringen af menneskets vilkår i det senmoderne samfund i litteraturen.
- Om Mount København:

Kaspar Colling Nielsen: Mount København, 2010 (uddrag)
- Pelikanen

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Mennesket i Pelikanen bliver skildret som et menneske der kan hvad det vil. Kun fantasien sætter grænser. Men samtidig også de mange valg man som menneske står overfor.

Ligesom Jan Peters far havde sagt til ham under hans barndom ” Man kan ikke få det hele, Jan Peter, nogle gange må man vælge.”.

Var Jan Peter ikke blevet ortopædkirurg var det ikke sikkert han havde fået ideen om at forvandle sig til en fugl.

Temaet i novellen er personlige drømme og dét at bryde grænser. Kasper Colling Nielsen prøver at få læseren til at forstå, at selv det mest urealistisk kan blive virkelighed, hvis blot man tror på sig selv. Altså er intet umuligt.

Hvis man perspektivere Pelikanen af Kaspar Colling Nielsen til en af hans andre noveller “Tennismesteren” er der flere ting de har til fælles.

Udover at være fra den samme novellesamling handler de begge to om en mand i ca. samme aldersgruppe. Mændene har begge to en ting som de vægter højere end noget andet.

For Jan er det fugle og for Stig er det tennisklubben. Stig er en meget egoistisk mand, som vil gøre meget for at nå sine mål.

Det samme kan man sige om Jan. Han vil gøre rigtig meget for at opnå den ide han er kommet på og samtidig kan man godt sige det er lidt af en egoistisk handling at bruge så mange penge og ressourcer på at kunne flyve.

Pelikanen som novelle er en surrealistisk fortælling. Når man som læser læser novellen Pelikan møder man hele tiden spørgsmålet ”kan det lade sig gøre?”.

Det er også det Kasper Colling Nielsen prøver at få frem i os læsere, fordi han vil have at vi prøver at se ud i fremtiden og forstå hvilke konsekvenser det kan have, at udvikle kirurgi, teknologi og lave om i landskaberne.

Som børn har vi alle haft en drøm om at blive til det ene eller det andet, og nogle sågar andre væsner.

Det kan være det er det Kasper Colling Nielsen har tænkt på da han f.eks. skrev ”Pelikanen”, fordi han ville have os til at tænke over, om det overhovedet kunne blive en mulighed at ”forvandle” sig på den måde.

---

Om Mount København:
"Jeg fik ideen en morgen for 12-13 år siden. Jeg kom gående hjem over Knippelsbro.

Sydpå, for enden af kanalen, havde skyerne samlet sig, så det så ud som om, der lå et gigantisk bjerg et sted i nærheden af Avedøre.

Det var en inspirerende tanke at forestille sig, hvilke konsekvenser, det ville have og hvilke muligheder, det ville rumme." (Interview med Forfatterweb, 2010-12-16).

Sådan fortæller Kaspar Colling Nielsen om idegrundlaget bag sin spektakulære debut "Mount København" fra 2010.

Tankeeksperimentet i denne er, at den danske stat "engang" besluttede at bygge et enormt bjerg i udkanten af København;

et projekt som tog 200 år. Vi befinder os med andre ord i et nutidigt København, som tager sig markant anderledes ud end det reelle.

Et enormt floddelta spreder sig fra Valby og gennem Sjælland. En række dyrearter, heriblandt bjerggeden, er igen blevet normale i København.