Ondskaben Nat | Analyse og Fortolkning

Indledning
Teksten ”Ondskabens Nat” er en artikel skrevet af journalist Morten Sabroe. Den blev bragt i dagbladet Information den 22.07.88.

Sabroe er kendt for sin særlige måde at dyrke journalistik på, den moderne form for journalistik, som kaldes New Journalism . Her er det ikke de reelle begivenheder, som Sabroe sætter i fokus, men mere sjælen, stemningen og hans egen personlige holdning til begivenhederne. Sabroe bryder altså med den klassiske journalistik, som ellers har fokus på at give en så objektiv oplevelse af begivenhederne som muligt.

Selve avisartiklen kan man yderligere inddele i undergenren reportage. Det kan man fordi, at teksten er en fortællende artikel, hvor man selv føler, at man kunne have været tilstede som en flue på væggen. Det skal dog bemærkes, at reportagen er faktion, som betyder, at man blander sagprosa og skønlitteratære virkemidler.

Indholdsfortegnelse
- Præsentation af teksten. Husk her titel, forfatter, årstal samt overvejelser om genre. Hvorfor kan man f.eks. med rette kalde Sabroes tekst en reportage?

- Redegør kort for reportagens handling. Sørg for at komme ind på sted, tid, personer og konflikt.

- Diskuter hvilke af de fem nyhedskriterier, der er på spil i Sabroes reportage.

- Undersøg reportagens ydre og indre komposition. I skal her bl.a. overveje, om der er elementer i reportagens indre komposition, der knytter sig til den skønlitterære tradition. I din karakteristik af reportagens ydre komposition skal du gøre brug af følgende fagbegreber: rubrik, manchet, ramme og brødtekst. I din karakteristik af reportagens indre komposition skal du kommentere på effekten af de to citater fra Truman Capotes ”Med koldt blod”, som danner ramme om selve reportagen.

- Fortæller og synsvinkel: hvem fortæller historien? Hvilken type fortæller og synsvinkel benyttes?

- Fakta og fiktionskoder i fremstilling og sprog: Lav en næranalyse af nedenstående citater fra teksten, hvor du påpeger fakta- og fiktionskoder i tekststykkerne. Sæt skemaet ind i din opgave og udfyld det. Det er ikke sikkert, at begge koder kan findes i alle tekststykkerne:

- Konklusion. Skriv til slut et opsamlende afsnit, hvor du kort kommenterer på fremstillingens funktion eller effekt på baggrund af næranalyserne af citater ovenover:

- Journalistens vinkling/holdning. Hvilken vinkel har journalisten anlagt på historien og hvilke holdninger udtrykker Sabroe i reportagen? Hvad er intentionen med kriminalreportagen?

Uddrag
Reportagen har både en fængende rubrik og manchet, som skaber spænding, nysgerrighed og får læseren til at læse videre, man vil altså vide mere om ”den største morderjagt siden mordet på Palme.” Som en typisk avisartikel er brødteksten delt op i afsnit, 13 i alt og hvert afsnit starter med en mellemrubrik i form af store bogstaver. Bylinen ses øverst til venstre på første side af reportagen. Der ses desuden billeder og billedtekster af de sigtede, Juha og Marina.

Selve brødteksten er sat op i spalter og med korte sætninger, som er skrevet i overvejende præsens. De korte sætninger gør teksten mere virkelighedsnær. Man kan også sige, at sætningerne er parataktiske, som betyder, at der bruges mange sideordningskonjunktioner. Det kan man f.eks. se ved denne sætning: ”Om natten bliver alle døre låst, og der er tændt lys i husene til solopgang.”

Det er et simpelt og lavt talesprog, som anvendes hele vejen igennem reportagen. Dette er mere typisk for den skønlitterære genre og her skiller Sabroes sig ud, da et højt og professionelt sprog ses mere i artikler, fordi det virker mere troværdigt. Der gengives også direkte tale fra interviews med bl.a. kirkebetjenten Sandström:
”Jeg fatter ikke, at det er sandt, siger Hannes Sandström senere. - At det kan ske her.”

Direkte gengivelse af tale er mest brug i fiktionsgenren, så her benytter Sabroe sig igen af skønlitterære virkemidler.
Reportagen starter in medias res, vi har altså ikke nogen baggrundsviden om, hvad der er sket forud for mordene, det kommer først senere - dette er også typisk for skønlitteraturen. Der findes ikke en kronologisk rækkefølge og derfor bryder Sabroe med den ellers kendte nyhedstrekant indenfor journalistikken. I starten hører vi nemlig om, at da kirkebetjenten finder ligene og der er et interview med en af beboerne fra Åmsele samt naboen til familien, men så springes der tilbage i tiden (flashback).

Vi bliver trukket tilbage til tiden før mordene, hvor Frederick kommer hjem fra en fest og ser nogen stjæle cyklen. Vi får her en meget beskeden beskrivelse af, hvad der sker op til mordet. Det skaber igen spænding, at der tilbageholdes noget info, vi vil vide mere, vi bliver nødt til at læse videre.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave

  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal

Premium 39 DKK pr måned

  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang her