Indledning
”Oh, Romeo” er en fortælling om kærlighed, og om hvordan modsætninger mødes og forelsker sig. Romanen maler desuden et godt billede af de kulturforskelle, vi har herhjemme i Danmark.
I denne aflevering vil jeg komme ind på personkarakteristik af de to hovedpersoner, en fortolkning, temaerne i romanen og en perspektivering.
Men romanen er ikke kun en dans på røde roser, den tager også fat på problematikker som racisme og ensomhed, og trods at romanen er femten år gammel, er dens problematikker stadig meget aktuelle i dagens Danmark.
Men hvordan går det når to modsætninger mødes, og kan det ende lykkeligt i sidste ende?
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Jeg bryder mig ikke om mænd i læderbukser, heller ikke mod skæg, og du skal slet ikke svare, hvis du synes det er sjovere at køre kassecykel end bil.
Jeg er nok perfektionist i livets forhold, og det gælder ogsa mit valg af mænd.” (pryds-helle, 2006, 18.10, 38%) Julie søger i virkeligheden den perfekte mand, men chancen for at finde ham er minimal.
Julie fremstår på sin dating profil som en pige med meget selvtillid og selvværd, men sådan er det ikke inde bag facaden, hun er i virkeligheden ensom
”Ensomheden er lige så insisterende og uophørlig som regnen over København” (pryds-helle, 2006, 13.9, 8%), og ” Hun […] forsøger ikke at mærke det ensomme rum inde i sig, der vokser for hver dag.” (pryds-helle, 2006, 18.10, 38%)
Hun længes desuden også efter kærligheden, og mandelig opmærksomhed. ”Jeg længes sådan efter at elske nogen. Jeg længes efter, at min hud bliver levende under en hånd.” (pryds-helle, 2006, 4.10, 17%)
Julie er opvokset i en kernefamilie i Søborg, med en far, mor og lillebror. Hendes far uddannet murer, og medlem af det højre orienterede Dansk Flagparti, og spidskandidat til borgmesterposten.
Julies familie er meget traditionstro, og er ikke begejstret for andre etniciteter end den danske. Faren udtaler således ”Se, siger han. - Det er det, jeg altid har sagt.
I det mindste får de dem fængslet, otte terrorister, hvad giver du mig, før de sprænger os alle i luften og indfører sharia.
De skulle skydes, sku de.” (pryds-helle, 2006, 42%) Julie er dog ikke enig i farens udtalelser, hun har faktisk slet ikke noget imod anden etniske danskere. ”
For uanset deres syn på tingene, uanset at hendes far mener, at hun må være farveblind når det gælder andre mennesker, er der et bånd imellem dem, som funkler i hans øjne” (pryds-helle, 2006, 43%)
Men på trods af deres uenigheder har de stadigvæk et stærkt bånd. Julie beskriver flere gange i romanen andre dele af sig selv, og hvordan hun er forskellige versioner af sig selv i for forskellige situationer og sammenhænge.
”Jeg er en balsal fuld af dansende Julier; en når jeg er hjemme, en på instituttet, en med veninderne, en hos mor og far.” (pryds-helle, 2006, 30%)
Julie vil gøre alt for at fremstå perfekt, og hun tør ikke acceptere hendes sande jeg, hverken over for sig selv eller andre, så derfor skaber hun disse forskellige versioner af sig selv for at opnå andres accept.
Skriv et svar