Indledning
Sjask, smat, plask. Den velkendte lyd af slud og det danske folk, der trist trampende går rundt i Danmarks gader, alle blå af kulde og soppende i deres utætte sko.

Termometeret fortæller plus, men alligevel daler sneen så smukt fra himlen som gudsbenådede engle. Et lille lys tændes i de travle danskeres øjne, et håb om en hvid jul.

Men det spinkle lys og dette håb slukkes hurtigt, da sneen rammer jorden og smelter til intet andet end en kold, grå og snavset masse. Væk er lyset, væk er håbet, tilbage ligger nu: Slud.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Igennem otte år har jeg hver eneste dag cyklet til skole, og som erfaren vintercyklist kan jeg forsikre om den kæmpe risiko ved at cykle om vinteren, fordi der er slud på gaden.

Slud er farligt, bl.a. fordi det er glat, og cyklister og fodgængere nemt falder og slår sig. Jeg husker tydeligt en af mine mange morgener midt i januar, hvor jeg sad på min cykel på vej til skole.

Himlen var sort som kul, og den ensomme gadelygte på vejen skinnede skrapt som solen, men formåede alligevel ikke at lyse op i det uigennemtrængelige mørke.

Jeg kunne mærke kulden liste sig ind gennem mine frakkeærmer og høre den plaskende lyd af slud under mine dæk.

I husene jeg kørte forbi, kunne jeg se de varme lys i køkkenvinduerne og lugte duften af nybagte boller, der elegant dansede gennem luften og hele vejen op i min næse.