Indledning
De sociale medier er en måde at vise sig frem på. Det er en måde at kommunikere, debattere og participere i et større fællesskab. Identitet er den, du er. Din personlighed og din væremåde.

Hvordan kan diverse sociale medier være med til at definere os som personer? Hvordan kan teknologi og kommunikation være så godt udviklet, når vores forståelse af deres påvirkning af unge mennesker ikke er det?

Burde sociale medier ulovliggøres i de år, hvor hjernen er mest følsom overfor stimuli og lommevibrationer? Hvordan hænger vores, især kvinders, iscenesættelse af sig selv på sociale medier, sammen med vores samfund i dag?

Og på hvilken måde har det påvirket ungdommen? Hvorfor tjekker mange sin mobil, som det første når de står op? Hvilket udvikling har vi, som samfund, haft, for at sociale medier har kunnet opnå den success og indflydelse, som de har i dag?

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Følelsen af, at tordenskyen af pres, angst og ensomhed der har forfulgt en størstedelen af ens liv, endelig er fordampet.

Jeg kan mærke en lykkerus fare op gennem min krop. men ligesom manges sociale medier er denne tanke en urealistisk virkelighed.

Det er urealistisk at tænke, at man nogensinde slipper væk fra det pres som samfundet har pålagt en. At man nogensinde slipper for at spekulere på, om hvorvidt man er god nok.

Vi, som mennesker, prøver konstant at tilfredsstille en virkelighedslængsel. Men er vores stigende virkelighedslængsel blot et tilfældigt sammentræf med de sociale mediers øgede indflydelse på vores liv?

Jeg tror, at det især er kvinders iscenesættelse af sig selv på de sociale medier, der er problemet. Stræbende efter idyl, perfektion og beundring. Anerkendelsen fra de andre narcissistiske mennesker i samfundet.

Jeg mener ikke, at det kun er kvinders iscenesættelse af sig selv der problemet, men vi som samfund stille generelt større krav til kvinder vedrørende hvordan de agerer og fremstår.

Eksempelvis som beskrevet i klummen: "#Hvem#er#smukkest#i#landet#her?" af Marie Carsten Pedersen. Efter forfatteren er begyndt at følge:

“En række meget Insta-aktive kvinder fra medie- og modelbrancen”. beskriver hun sin Instagrams foto-feed som: “En nærmest pervers parade af skønhed og livsstil inden for præcis den æstetik, de glittede magasiner dikterer.

Det er lakerede negle, slanke, brune ben i løbesko eller stilletter og dagens nøje udvalgte outfit.”. Her beskrives netop den type billeder

som jeg desværre oplever hos rigtigt mange kvinder, både i et større perspektiv, men også i min egen omkreds. De krav man hele tiden, som kvinde, stiller sig selv, og de forventninger man har til sig selv er ekstremt kritiske ift. sociale medier.

Man kan hurtigt begynde at sammenligne sig selv med berømtheder og få en lidt narcissistisk tilgang til ens sociale medier. Personligt synes jeg, at de kvinder der fremviser sig selv som et produkt, som objektificerer sig selv

er de mindst tiltrækkende. Jeg har altid synes, at man skal være selvsikker nok til at stå ved sig selv, uden noget behov for at vise hele verden hvor skøn man er.