Indledning
Der bliver ofte snakket om, at stress blandt landets unge, er et stigende samfundsproblem og problemet opleves især blandt pigerne.
Stressen skyldes blandt andet det store forventningspres, som mange unge føler bliver pålagt dem. I dag, er det ikke bare et eller to medier der florerer rundt, men mange flere.
Snapchat, Instagram, Facebook, Tiktok og Youtube er bare nogle ud af mange medier, som unge benytter flere gange dagligt, og antallet af nye sociale medier, der bliver skabt, stiger.
Der bliver ikke kun sat forventninger og krav til hvordan man præsterer skolemæssigt eller socialt, men derimod også til hvordan man ser ud, agere på og hele forestillingen om hvordan man burde være.
”I hele fremstillingen af ”online mig” leveres, hvad jeg regner med, at andre kunne finde spændende om mig. Men så er det jo ikke mig længere.
Det er højst min ide om, hvad andre antagelige synes om mig- et glansbillede af mig, et forskrækket mig, forældet mig, med mig i centrum for andres vurdering af mig.”
således skriver Hendricks, der er professor i formel filosofi på Københavns Universitet i artiklen Nå nok om mig, hvad med dig; hvad synes du om mig? der blev udgivet i Politikken 2015. Hendricks mener, at vi i dag er kontrollet af hvad andre synes om os.
Identitetsdannelse er derfor noget mange unge har svært ved, da de oplever et konstant pres fra de sociale medier, i forbindelse med at få bekræftelse.
Over sociale medier, er man i stand til at sælge sig selv bedst muligt, og som individ, bliver man generelt bedømt ud fra mange vinkler. Igennem disse medier, bestræber vi os på bekræftelse, også fra helt fremmede.
Malene Larsen, som er skribenten fra artiklen Jeg skriver jo ikke selv, at jeg er smuk der blev udgivet i Information i 2012, siger følgende:
”Identitetsdannelsen i høj grad er et fælles, socialt projekt” og med det mener hun, at identitetsdannelsen egentlig handler om at vise sit liv og have et samvær offline.
I denne opgave vil jeg derfor sammenligne de to artikler, med det formål at diskutere emnet og have særlig fokus på argumentation og sprog.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Efter indledningen skifter stilen, ligesom det også er tilfældet i Larsens artikel, bliver der benyttet ord som ”man” og ”vi”.
Dog er Hendricks brug af det, som skribent, mere synlig end Larsens. Hendricks benytter sig af billedsprog og har generelt en mere humoristisk tone i artiklen, såsom dette eksempel:
”Profilbilleder er markedspladsens billboards, reklamefotos, der skal signalere noget interessant for at fange den opmærksomhed, som er selve varen, som kan generere profit i form af sociale kapital.
Det oplagte er det udfordrende modebillede (men det skal efterhånden være betragteligt udfordrende, for folk er blevet vant til lidt af hvert derude), men også kontekstbrydende billeder af alt fra en floatcoated retriever med klaphat til kummefryser med kødboller kan gøre det”.
Han omtaler sociale medier som værende en markedsplads og efterlader læserne underholdt. Hendricks fremstår både troværdig og intelligent ved at han formår at inddrage humor i form af billedsprog, samtidigt med at han også inkludere latinske betegnelser6 .
Hendricks artikel indeholder ikke rygdækning og logos, men det gør Larsens artikel derimod. Hun gør nemlig brug af følgende statistik og fakta: ”
Så selv om de fleste danske teenagere (mindst 90 pct.) er til stede på den sociale netværksside Facebook”. Dette får hende også til at fremstå mere troværdig.
Hendricks har benyttet årsagsargumentation, hvilket forstås ved at årsagen til at mange unger føler et pres fra omverdenen i form af at skulle opnå bekræftelse er fordi, at de har travlt med at tænke på hvad andre synes om dem.
Der er derfor sammenhæng mellem årsagen og virkningen, og dette ses ved følgende citat: ”Alene valget af billede kan derfor være baseret på, hvad andre synes”.
Larsen benytter sig bl.a. vertikale autoritetsargumentation, da hun har inddraget den tyske ungdomssociolog Thomas Ziehe, som er en anerkendt autoritet.
Skriv et svar