Indledning
Endnu engang er satiretegningerne af Muhammed, også bare kaldet for ”Muhammed-tegningerne”, under debat.
Satiretegningerne blev bragt i Jyllands-posten for 15 år siden, hvor den rystede verden og virkelig kom til at udfordre, hvad der er etisk i orden. Følgerne af satiretegningerne var protest, kaos og boykotning af danske varer.
Muslimerne følte sig krænket og såret, og danskerne følte sig uskyldige, da de jo bare udnyttede deres ytringsfrihed.
15 år efter er tegningerne endnu en gang under debat, efter en yngre mand skar halsen over på sin 47-årige historielærer for at vise satiretegningerne i forbindelse med historieundervisningen.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Per Stig Møller udtrykker således også sin mening omkring Muhammed-tegningerne og dens effekt i sin artikel.
Om følgerne af satiretegningerne af Muhammed skriver han blandt andet ”Den redaktion blev senere mejet ned af islamister, der ville hæve muslimernes sårede følelser.
De er jo en undertrykt minoritet i de vestlige samfund (...) Men i disse identitetspolitiske tider er vore samfund fragmenteret i en sådan grad, at vi alle tilhører en eller anden minoritet, som altså ikke må såres.
Men hvor bliver da samfundsdebatten af? Hvordan bliver det i denne atmosfære muligt at udstille dumhed og fanatisme?” .
Per Stig Møller mener ikke, at undskyldningen med at man ikke skal såre undertrykte minoriteter holder, da vi først og fremmest alle tilhører en minoritet.
Hvis dette altså gjaldt, måtte man ikke tegne satiretegninger og udstille nogen. Altså måtte man ikke kritisere nogen andre, hvilket jo modarbejder demokratiet og alt hvad demokratiet går ind for.
Skriv et svar